Gå til hovedindhold

Er du pårørende til en, der tager stoffer?

Er du pårørende til en, der tager stoffer, kan du i Rusmiddelcenter Aarhus få hjælp til at snakke om det, der fylder for dig og din familie.

Indhold

    Vil tilbyder pårørendegruppe mandag i ulige uger.

    Du kan gratis og uforpligtende tage kontakt til os i Rusmiddelcenter Aarhus.

    Hvem er pårørende?

    Pårørende er personer som har hjertet involveret og investeret. Du kan derfor sagtens være pårørende, selvom du ikke nødvendigvis er i familie med den, der tager stoffer.

    Når du er pårørende til en person der tager stoffer, kan du opleve dig lige så belastet som den, der tager stoffer.

    Det er almindeligt, at man, som pårørende, kan reagere på følgende måde:

    • At det er skamfuldt og vanskeligt at snakke om problemet
    • At det er svært at finde ud af om, der er tale om et egentligt problem
    • At det er vanskeligt at fastholde egne grænser
    • At du føler stort ansvar for, at dine nærmeste stopper med at tage stoffer
    • At du oplever symptomer som stress, tristhed, vrede eller uvirkelighedsfølelse.
    • At dine bekymringer får dig til at ligge søvnløs om natten
    • At du er bange for at miste
    • At du føler dig magtesløs

    I samtalen har vi fokus på individuel støtte til dig, så du får mulighed for udvikle redskaber til, at relation kan blive anderledes. 

    I Rusmiddelcenter Aarhus arbejder vi med at styrke din tro på, at situationen kan blive anderledes. Det vil sige at give dig håb om, at der kan skabes en forandring i din og den stofafhængiges liv.

    Hvis du er over 18 år kan du kontakte vores rådgivning på 87 13 21 00. Her kan du få råd og vejledning, og du kan høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig som pårørende.

    Under 25 år?

    Hvis du er under 25 år, og din mor eller far tager stoffer, så kan BRUS tilbyde personlige samtaler, hvor du, alene eller sammen med dine forældre, kan tale om det, der er svært.

    BRUS tilbyder også gruppeforløb med andre unge i din situation.

    Gå til BRUS

     

    Sidst opdateret: 24. maj 2024