Gå til hovedindhold

Ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg incl. tilretning/tillæg/tilbehør/reparation

Læs mere om Ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg incl. tilretning/tillæg/tilbehør/reparation i Aarhus Kommune her.

  • Læs op

Indhold

    • Du kan få støtte til ortopædisk fodtøj, hvis du har varige og svære foddeformiteter, jf. indikationerne i Bekendtgørelsens bilag 1, og hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes
    • Du kan få støtte til ortopædiske fodindlæg, hvis du har en foddeformitet, jf. indikationerne i Bekendtgørelsens bilag 1, der gør det muligt at benytte en almindeligt fabriksfremstillet sko, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og hvis du uden brug af indlæg vil være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj
    • Du kan få støtte til ortopædisk tilretning af almindeligt fodtøj. Du skal selv betale en del af udgifterne, når du er bevilget ortopædisk fodtøj. Egenbetalingen er lovreguleret og fastsættes for ét år af gangen.

    Pr. 1. januar 2024 er egenbetalingen til ortopædisk fodtøj, pr. par

    • for voksne: 1.010 kr. incl. moms
    • for børn: 560,00 kr. incl. moms

    Ortopædisk fodtøj fremstilles primært med henblik på funktionalitet og sekundært med henblik på æstetik og design.

    Indikationer i Bekendtgørelsens bilag 1

    1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
    2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
    3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, f.eks. klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
    4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
    5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
    6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
    7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta)

    Vi kan ikke yde hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

    • Ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg bevilges efter princippet bedst egnet og billigst
    • Som udgangspunkt gives støtte til ét par ortopædisk fodtøj hver 18. måned
    • Som førstegangsansøger kan du søge om reservefodtøj efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer
    • Hvis du har behov for ortopædisk fodtøj til forskellige årstider og formål, skal du kunne dokumentere, at du har behov for det, og at brugen ikke er meget begrænset
    • Som udgangspunkt gives støtte til ét eller to stk. ortopædisk fodindlæg hver 12. måned

    Eksempler på det, vi ikke gives støtte til:

    • Ekstra, individuelt fremstillede ortopædiske fodindlæg, til brug i sandaler. (Det påhviler borgeren at indkøbe fodtøj, der er egnet til brug af det bevilgede fodindlæg)
    • Individuelt fremstillede ortopædiske indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn
    • Standard fodindlæg eller standardpelotter
    • ”Aflastning af hælspore”
    • Almindeligt fodtøj uden ortopædiske effekter
    Sidst opdateret: 2. januar 2024