Praktik og beskæftigelse
På Aarhus stu Syd prøver du kræfter med den virkelige verden gennem praktik – og vi hjælper dig godt videre, når din STU er slut.
Hos os er din fremtid i fokus. Vi ved, at overgangen fra stu til voksenlivet kan være udfordrende men ikke mindst spændende. Derfor tilbyder vi tilrettelagt vejledning og støtte sammen med kommunens ungerådgivere og stu-vejledere, som hjælper dig med at finde din vej videre.
Gennem dine praktikker under dit treårige stu-forløb afprøver du forskellige brancher, og gør dig klogere på jobmuligheder efter stu. Nogle vælger også at fortsætte i et andet uddannelsesspor.
Praktik
Vores praktikvejleder og undervisere arbejder tæt sammen med dig om at afdække dine styrker, interesser og mål. Gennem samtaler og undervisning får du hjælp til at træffe valg om job, uddannelse og fritid – og vi laver en plan, der passer til dig.
I værksteder arbejder du på dit niveau, hvor du vil opnå færdigheder du afprøver i praktikker hos virksomheder med det kendte, pædagogiske personale ved din side. Når du er klar til det, aftaler vi en selvstændig praktik sammen med dig, der støttes af praktikvejlederen.
Din vej videre
Vi har et særligt fokus på jobmuligheder, herunder flexjob og skånejob, som kan passe til dine kompetencer og behov. Sammen med lokale virksomheder og Aarhus Job arbejder vi på at skabe de bedste muligheder for dig. Nogle vælger også at tage en videre uddannelsesvej, og vi støtter dig i at finde den rette uddannelse.
Aarhus kommunes ungerådgivere og din stu-vejleder samarbejder tæt med undervisere for at sikre, at du får den nødvendige støtte og vejledning. Vi er her for at hjælpe dig med at tage de første skridt mod et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv. Sammen skaber vi en tryg og støttende overgang fra stu til voksenlivet, hvor dine drømme og mål er i centrum.
Virksomheder vi samarbejder med
Vi samarbejder med virksomheder i brancher, der understøtter vores fag og værksteder. Her afprøver du de ting, du har lært ved virksomheden sammen med det kendte personale.
Wefood
Wefood er en mindre fødevarebutik på Vesterbro Torv, der sælger varer tæt på eller efter udløbsdato – samt tøj og andre varer. Butikken ejes af Folkekirkens Nødhjælp og drives af frivillige. I praktikken løser du faste opgaver før og under åbningstid – fx rengøring, temperaturkontrol, kasseåbning, kundebetjening og påfyldning af varer.Du træner samarbejde, kundekontakt og selvstændighed. Mange elever går fra praktikken med større tro på egne evner.
Jordbrugets Uddannelsescenter
Her uddanner man sig bl.a. til gartner og anlægsgartner. Det er også den linje, du deltager på. Der arbejdes med planteproduktion i stor skala, og det er meget andet end at så og spire! Der anvendes maskiner og du lærer teknikker inden for det professionelle gartnerifag.
Aarhus stu Syd
Center for Vejledning og Uddannelse
Mandag - torsdag klokken 8-14
fredag klokken 8.30-13.30
Åbningstider:
Mandag - torsdag klokken 9-14
fredag klokken 9-12
Skolens ledelse:
Lill Meyer Christensen
Telefon 24 22 87 34
Faglig koordinator:
Jakob Mærsk
Telefon: 20 37 82 96
Nygårdsvej 25
8270 Højbjerg
Telefon: 87 13 25 00