Gå til hovedindhold

Sådan får du godkendt et privat tilbud til børn og unge

Hent skema til ansøgning og se, hvad du kan forvente af processen.

  • Læs op

Indhold

    Ansøgningsskema for godkendelse af private daginstitutioner

    Privatinstitution for 0-6 årige: Sådan søger du

    Du skal som privat leverandør kunne dokumentere, at du lever op til de gældende krav. Hent og udfyld vores ansøgningsskema og send det til: 

    Børn og Unge - Sekretariatet
    Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
    sekretariatet@mbu.aarhus.dk
    Mrk.: Godkendelse af privat tilbud

    Der kan gå op til to måneder fra sagen er tilstrækkeligt oplyst til der foreligger en afgørelse.

    Vi kan trække godkendelsen tilbage, hvis det private tilbud ikke længere lever op til lovgivningen eller vores krav til private tilbud. Hvis du som privat leverandør vil klage over et afslag på godkendelse, så ret henvendelse til det kommunale tilsyn.

    Bemærk, at vi opkræver et depositum på 30.000 kroner i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en privat institution for 0-6-årige. Depositum skal indbetales på registreringsnummer 2211 og kontonummer 5366564707. Husk at anføre afsender samt at betalingen vedrører “depositum for paragraf 20, stk. 4”. Vi tilbagebetaler beløbet, når afgørelsen er truffet. Det gælder uanset om vi godkender institutionen eller ej.

    Generelt om aftaler om drift af private tilbud om dagpleje, fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven

    Aarhus Kommune opfylder sine forpligtelser efter dagtilbudsloven ved egne kommunale og selvejende dagtilbud for 0-6 år, SFO’er på folkeskolerne til og med 3. klassetrin og klubtilbud i form af fritids- og ungdomsklub fra henholdsvis 4. og 7. klassetrin. Derudover er der et udvidet SFO-tilbud på kommunens specialskoler til og med 7. klasse samt specialklub fra 8. klassetrin.

    Der er ikke retskrav på oprettelse af private tilbud om dagpleje, fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven. 
    I Aarhus Kommune er der ikke tradition for at indgå aftaler om drift af sådanne private tilbud efter dagtilbudsloven.

    Vi har derfor ikke et særligt ansøgningsskema.

    Såfremt Aarhus Kommune modtager en konkret anmodning om indgåelse af aftale om drift af et privat tilbud, vil det være Byrådet, som konkret tager stilling til, om der skal indgås en aftale herunder indholdet af aftalen og de krav, som det private tilbud skal efterleve.

    Nedenfor kan du læse mere om de forskellige tilbud og baggrunden for den praksis, som er gældende i kommunen.

    Sidst opdateret: 27. november 2024