Gå til hovedindhold

Tag på tur til Østerby Skov

I Østerby Skov kan du plukke bær og frugt, fiske i søen og lufte din hund uden snor i hundeskoven.

Indhold

    Østerby Mose, Trankær Mose eller Tranbjerg Sø – den gamle tørvemose, lige syd for Tranbjerg, har mange navne. Alle dækker de over et skønt udflugtsområde med et væld af naturoplevelser bundet sammen af fine stiforbindelser, hvorfra du kan opleve områdets rige fugleliv eller hilse på de mange lystfiskere, der ofte står med snøren i søen.   

    Østerby Skov er en ung skov, hvor man har plantet mange bærbuske og frugttræer, som du selvfølgelig gerne må plukke af – hvis du vil, kan du nyde høsten i bålhytten eller ved en af de mange bordbænkesæt rundt omkring søen.  

    Den gamle mose er udgravet til regnvandsbassin, og er i dag med til at regulere vandmængden i Giber Å. 

    Hvis du vil bruge GPS, rejseplanen.dk eller ruteplanlægger til Østerby Skov, kan du benytte følgende adresse som nærmeste lokalitet:  

    Tingskov Allé 72, 8310 Tranbjerg.  

    Vil du cykle, løbe eller gå til Østerby Skov, er der rig mulighed for dét med fine cykelstier, løberuter og stiforbindelser hele vejen fra midtbyen.  

    Kommer du i bil, finder du parkeringspladser ved Obstrupvej. 

    Der er ikke opsat toilet elle vandpost i Østerby Skov, men du finder flere bordbænkesæt og skraldespande i området omkring søen – her finder du også en fin bålhytte og grill til fri afbenyttelse.  

    Ønsker du at benytte bålhytten i forbindelse med en længerevarende udflugt, kan du booke den via www.friluftslivaarhus.dk. 

    Ønsker du at fiske i søen ved Østerby Skov skal du have et gyldigt fisketegn og derudover følge gældende regler og retningslinjer. Læs mere her.  

     

    Hunde skal altid være i snor i Østerby Skov af hensyn til øvrige gæster og dyrelivet, med undtagelse af det indhegnede areal i skovens sydøstlige ende, der er udlagt til hundeskov – her må du slippe hunden fri, hvis du har den under fuld kontrol, og derudover følger gældende regler og retningslinjer. Læs mere her. 

    Sidst opdateret: 20. juni 2024