Gå til hovedindhold

Tag til den bynære strand Åkrogen

Åkrogen ligger tæt på midtbyen, og der er både badebro, legeplads og plads til grillen.

Indhold

    I Risskovs nordøstligste del ligger Åkrogens flotte og indbydende sandstrand. Her er der plads til samvær og leg i vandet, på stranden og de store omkringliggende plæner, der strækker sig helt ned til vandkanten. Du kan tage en dukkert fra badebroen, lege med dine børn på legepladsen eller blot nyde de skønne omgivelser med en hyggelig picnic i det grønne græs – måske med grill?

    Hvis du vil bruge GPS, rejseplanen.dk eller ruteplanlægger til Åkrogen, kan du benytte følgende adresse som nærmeste lokalitet:  

    Åkrogs Strandvej 46, 8240 Risskov.  

    Vil du cykle, løbe eller gå til Åkrogen, er der rig mulighed for dét med fine cykelstier, løberuter og stiforbindelser hele vejen fra midtbyen. Den nationale cykelrute N5 løber desuden igennem Åkrog Strandpark.  

    Kommer du i bil, finder du parkeringspladser ved kiosken.  

    Ved kiosken finder du vand, toilet og handicaptoilet. Derudover er der en toiletbygning midt i området, nord for kiosken, der har åbent fra d 1. maj til den 1. oktober.   

    På de store plæner finder du fitnessredskaber, boldfaciliteter, volleyballbane og legeplads til fri afbenyttelse, og der er opsat flere bordbænkesæt og skraldespande i området.    

    Fra den 1. oktober til den 31. marts må hunde gå uden snor på stranden, hvis de er under fuld kontrol. Der kan dog være strækninger, hvor du ikke må have din hund med, så hold øje med skiltene. Resten af året skal hunde være i snor af hensyn til øvrige gæster og dyrelivet. Læs mere om de generelle retningslinjer for hunde i naturen her. 

    Sidst opdateret: 20. juni 2024