Ledig og visiteret til fleksjob
Du modtager ledighedsydelse, når du er ledig og visiteret til fleksjob. Du har derfor pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for et fleksjob.
Fleksjobavisen – til dig som er visiteret til fleksjob og ledig i Aarhus Kommune
Jobsøgning
Jobcentret understøtter dig i din aktive jobsøgning. Du får tilknyttet en job- og virksomhedskonsulent, som er dine samarbejdspartnere i kommunen, når du skal finde dit kommende fleksjob. Du skal have et søgbart cv på jobnet.dk. Du skal stå til rådighed og møde op til samtaler med din jobkonsulent eller virksomhedskonsulent.
Guide til dig der skal finde et fleksjob
Ledighedsydelse
Når du er godkendt til fleksjob, kan du modtage ledighedsydelse.
Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk
Hvis du modtager ledighedsydelse på højeste sats er der ændring i din ydelse fra d. 1. oktober 2024.
Læs mere her
Sygdom
Hvis du er syg, skal du orientere din jobkonsulent og/eller din virksomhedskonsulent. Er du syg i forbindelse med aktiviteter fx en virksomhedspraktik, skal du orientere både din arbejdsgiver og din virksomhedskonsulent.
Ferieregler
Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.
- Man optjener 2,08 feriedag pr. måned.
- Feriedage vil være tilgængelig måneden efter.
- Ferien skal afholdes inden den 31. december det følgende år.
Ferie for ledige fleksjobvisiterede borgere på ledighedsydelse:
- Man optjener først ferie med ledighedsydelse fra den dag, man er blevet visiteret til fleksjob og/eller er blevet ledig.
- Ved ønske om ferieafholdelse, skal man kontakte sin job- eller virksomhedskonsulent, før den bliver godkendt.
- Der kan ikke afholdes mere ferie, end der er optjent.
Ferie for fleksjobvisiterede borgere i fleksjob:
- Den ansatte kan afholde ferie med feriepenge og/eller ledighedsydelse, såfremt den ansatte har optjent retten hertil.
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet