Gå til hovedindhold

Digital hjælp til pårørende

Som pårørende har du en række muligheder for at hjælpe med den digitale kontakt til kommunen.

Indhold

    Du kan hjælpe dine pårørende med digitale selvbetjeningsløsninger eller Digital Post via en digital fuldmagt eller en læseadgang. Det giver dig mulighed for at hjælpe, selv om I fx bor langt fra hinanden.

    Anmod om digital fuldmagt

    En digital fuldmagt kan give tryghed. Det kan betyde meget for din pårørende at vide, du har mulighed for at hjælpe, hvis behovet opstår.

    Begge parter skal være enige, hvis den ene skal have digital fuldmagt på den andens vegne. Det kan være med til at undgå konflikt, når din pårørende selv har bestemt, hvem der skal have en fuldmagt til at hjælpe.

    En digital fuldmagt kan altid trækkes tilbage.

    Forskellige slags fuldmagter

    Du skal være opmærksom på, der findes flere forskellige fuldmagter. Du skal fx have en slags fuldmagt for at søge boligstøtte, og en anden for at kunne hjælpe med Digital Post.

    Du kan læse om de forskellige typer fuldmagter på borger.dk

    Læs om digital fuldmagt på Borger.dk

    Se den fulde liste over de områder, du kan få fuldmagt til

    Fuldmagt via blanket

    Hvis du eller din pårørende ikke har MitID, kan I benytte en fuldmagtsblanket. I givet fald skal I kontakte den myndighed eller den afdeling, der behandler det sagsområde, hvor I har brug for fuldmagt.

    Som pårørende kan du få læseadgang til fx en ægtefælles digitale post. Med MitID kan vedkommende selv tildele dig læseadgang.

    Trin-for-trin-guide: Giv læseadgang til din digitale post

    Få læseadgang via fuldmagt

    Du kan også henvende dig i Borgerservice med en fuldmagt, der giver dig læseadgang.

    Hent fuldmagt til læseadgang

    • Print blanketten og udfyld punkterne
    • Blanketten skal underskrives af fuldmagtsgiver
    • For at få læseadgang skal du aflevere fuldmagten personligt i Borgerservice

     

    Som pårørende kan du søge om fritagelse fra Digital Post på fx din ægtefælles vegne.

    • Print blanketten og udfyld punkterne.
    • Blanketten skal underskrives af både fuldmagtshaver og den, der skal anmode om fritagelse.
    • Når blanketten er udfyldt og underskrevet, skal den, der modtager fuldmagten aflevere den personligt i Borgerservice eller NemBS. Husk legitimation.

    Hent fuldmagt til at søge om fritagelse fra Digital Post på en andens vegne (pdf)

    Læs om fritagelse fra Digital Post på borger.dk

    På en række områder kan man blive undtaget for digital selvbetjening, selv om det normalt er obligatorisk. Det gælder fx boligstøtte, helbredstillæg og pension.

    Hvis du vil hjælpe din pårørende med at søge om undtagelse for digital selvbetjening, skal du kontakte den myndighed eller den afdeling, der behandler det sagsområde, hvor I har brug for undtagelse.

    Kontakt Borgerservice, hvis du har brug for at vide mere om undtagelse for digital selvbetjening.

    Sidst opdateret: 29. maj 2024