Herunder kan du år for år følge med i, hvilke veje Aarhus Byråd overvejer at omklassificere. Hvilke veje der i sidste ende skal omklassificeres, afgøres af byrådet fire år efter, de er blevet offentliggjort her på siden.

Vejnettet i kommunen skal harmoniseres, da der er for store forskelle i serviceniveauet. Forskellene er historiske og stammer fra de enkelte vejes status før kommunesammenlægningerne i 1962 og 1970.

Harmoniseringen sker ved at omklassificere ca. 900 trafikalt sammenlignelige vejstykker, så de går fra at være offentlige veje til at være private fællesveje, hvor grundejerne selv står for vedligeholdelse af vejen, rengøring, snerydning mv. På den måde får grundejere på sammenlignelige veje i Aarhus Kommune ens og fair vilkår, uanset hvor de bor. I dag er der allerede ca. 6000 private fællesveje i kommunen.

BYRÅDETS BESLUTNING

Her kan du læse om byrådets behandling af sagen d. 22. marts 2017. Du finder sagen som nr. 8 på dagsordenen.

  • At ca. 900 veje skal omklassificeres over en 20-årig periode. Disse veje har trafikale fællestræk med kommunens øvrige 6000 private fællesveje
  • At de penge der før blev brugt til at vedligeholde de pågældende veje, fremover skal bruges på de resterende offentlige veje
  • At kun veje, der som udgangspunkt betjener de tilstødende grundejere mest, kan omklassificeres – se evt. byrådets beslutning.

Prisen afhænger af rigtig mange forskellige parametre. Men som eksempel kan nævnes en frivillig grundejerforening, der ikke havde en opsparing. De satte deres ca. 50 år gamle veje i stand for 15.000 pr. grundejer. De var 15 sideveje med i projektet og 156 grundejere i alt.

Hver grundejer skrev under på, at ville betale sin andel af renoveringen og entreprenøren stod for at opkræve pengene hos hver enkelt grundejer. Med i opgaven var også en renovering af vejafvandingsbrøndene. Et gennemsnit udregnet blandt tilfældigt udvalgte grundejere i Aarhus Kommune (også erhvervsgrundejere) viser en forventet årlig udgift på 1500 kr. Denne pris er inklusiv udgifter til drift af grønne områder. Oftest er beløbet væsentligt mindre.

Et vejlav giver mulighed for, at man i fællesskab kan opspare en kapital, så den enkelte grundejer ikke får en meget høj regning, når der engang skal ny belægning på vejen.

Et vejlav kan danne ramme om fælles aktiviteter omkring vejen og er i mange tilfælde et gavnligt mødested for vejens beboere. Herigennem kan det aftales, om man vil anskaffe fælles redskaber, holde vejfest, etablere nabohjælp eller ansøge om bump på vejen.

KAN MIN NABO SLIPPE FOR SIN PLIGT VED AT HOLDE SIG UDE AF VEJLAVET?

Nej. En grundejer kan ikke slippe for sin pligt til at vedligeholde vejen ved at stå uden for det lokale vejlav eller grundejerforening. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder.

Så hvis en enkelt grundejer ved en privat fællesvej ikke vil være med i flertallets samlede vedligeholdelsesprojekt på vejen, udsteder kommunen påbud om at istandsætte vejen ud for den pågældendes ejendom. Følger grundejeren ikke påbuddet, gennemfører kommunen selv arbejdet og sender regningen til vedkommende. Regningen bliver tillagt det fulde administrationsgebyr til dækning af de udgifter, kommunen har haft i forbindelse med at være bygherre på grundejerens vegne.

Nej. Det er grundejerens brug af vejen, der danner grundlag for at fordele et evt. bidrag til et vejlav. En stor belastning fra en enkelt grundejer eller virksomhed giver typisk et tilsvarende højt bidrag til vejlavet. Det er op til vejlavet selv at blive enig om fordelingen. Hver bolig vil typisk skulle betale samme bidrag, og erhvervets andel vil kunne udregnes på baggrund af grundstørrelse / længde langs vejen, antal medarbejdere, antal vareleveringer, vogntype, bebyggelsesprocent, kundeantal mm.

Eksempel med Banevej i Mårslet

Banevej er en kort villavej, der ender ved Letbanens station. Derfor er størstedelen af trafikken på vejen genereret af Letbanens brugere. Men heldigvis skal en grundejer almindeligvis kun betale i forhold til grundejerens belastning af vejen. Og da Letbanen i dette tilfælde er grundejer på Banevej skal virksomheden betale et væsentligt større bidrag til vedligeholdelsen af vejen.

Det er ligesom større butikker eller institutioner, der genererer megen kundekørsel – den kørsel betragtes som ærindekørsel og hører til den ejendom, der genererer den. Derfor vil det ikke blive de andre grundejere ved Banevej, der skal betale for Letbanens trafik – måske snarere tværtimod. De kan nemlig komme til at betale forsvindende lidt, hvis Letbanen genererer hovedparten af trafikken.

Et vejlav er en sammenslutning af grundejere, der er gået sammen om at vedligeholde en privatejet vej. Alle grundejere, der er omfattet af omklassificeringerne, anbefales at oprette et vejlav, da erfaringerne viser, at de opgaver der knytter sig til at vedligeholde en privat fællesvej løses bedst i et organiseret fællesskab.

Det er desuden billigere at tinglyse medlemspligt til et vejlav, når mange vil være med. Når den samme servitut tinglyses på flere ejendomme, opkræves kun én tinglysningsafgift (pt. 1660kr)

Materiale til oprettelse af vejlav

Inden for de kommende år går Aarhus Kommune i gang med at udarbejde foreløbige tilstandsrapporter for hver enkelt af de offentliggjorte veje. Rapporten for den enkelte vej bliver sendt i partshøring hos de berørte grundejer sammen med den eventuelle beslutning om omklassificering. Partshøringen varer 8 uger, og det er her, man kan komme med kommentarer til tilstandsrapporten og den mulige omklassificering. Som grundejer får du direkte besked i e-boks om partshøringen og tilstandsrapporten, når det bliver aktuelt.

Ifølge vejloven skal den påtænkte omklassificering annonceres fire år før beslutningen kan træffes. En eventuel omklassificering til privat fællesvej kan altså tidligst ske fire år efter den dato, hvor vejen er offentliggjort som påtænkt omklassificeret. På den måde får de berørte grundejere en rimelig mulighed for at forberede sig på at skulle overtage den vej, de bor ved.

Aarhus Kommune opfordrer alle grundejere på kommende private fællesveje til at danne vejlav så hurtigt som muligt, så der er tid til at forberede den fremadrettede vedligeholdelse af vejen.

Kan byrådet beslutte at omklassificere min vej?

Ja, ifølge vejlovens §15 bestemmer kommunen, hvilke veje der skal være offentlige, og hvilke offentlige veje der skal omklassificeres. Byrådet skal offentliggøre, hvilke veje det påtænker at omklassificere. Herefter har grundejerne fire år til at håndtere den fremtidige situation. Den endelige beslutning kan tidligst træffes fire år efter offentliggørelsen.

Desuden skal der forud for omklassificeringen udarbejdes en foreløbig tilstandsrapport, der belyser vejens tilstand. Denne tilstandsrapport og beslutningen om den påtænkte omklassificering skal i partshøring hos de berørte grundejere i mindst otte uger. Først herefter kan beslutningen træffes. Der kan klages til Vejdirektoratet over den endelige tilstandsrapport og beslutningen inden for fire uger. Klageadgangen omfatter udelukkende retlige spørgsmål.

Der er en offentlig institution / en erhvervsvirksomhed / et landbrug på vejen, kan den så blive privat fællesvej?

Det er grundejerens brug af vejen, der danner grundlag for at fordele et evt. bidrag til et vejlav. En stor belastning fra en enkelt grundejer – i dette tilfælde kommunen, virksomheden eller landbruget – giver typisk et tilsvarende højt bidrag til vejlavet. Det er op til vejlavet selv at blive enig om fordelingen. Hver bolig vil typisk skulle betale samme bidrag, og erhvervets andel vil kunne udregnes på baggrund af grundstørrelse / længde langs vejen, antal medarbejdere, antal vareleveringer, vogntype, bebyggelsesprocent, kundeantal mm.

Her finder du et eksempel for fordeling af andele mellem forskellige typer grundejere

Hvilket ansvar får grundejerne overdraget ved omklassificering?

De enkelte grundejere får ansvaret for at vedligeholde vejen med dens udstyr langs grundens facade ud til midten af vejen. Det vil sige, at vedligeholdelse og renholdelse af vej- og fortovsbelægning, rendestensbrønde, sne- og glatførebekæmpelse, eventuelle skilte og vejrabat mv.

Kan Aarhus Kommune tinglyse pligt til medlemskab af vejlav på hver ejendom?

Nej, kommunen har ikke lov til at tinglyse medlemspligt til et vejlav på den enkelte ejendom. Vejlavet eller grundejerforeningen kan selv beslutte sig for at få foretaget tinglysning på ejendommene, hvis alle medlemmer kan tilslutte sig, eller på de ejendomme, der ønsker det – der opkræves kun en tinglysningsafgift, hvis den samme deklaration tinglyses på flere ejendomme.

Er det obligatorisk at oprette et vejlav?

Oprettelse af et vejlav er ikke obligatorisk og er ikke fastlagt i lovgivningen. Når Aarhus Kommune foreslår, at man på den enkelte vej eller i det enkelte område med et fælles vejsystem opretter et vejlav, er det fordi, man på den enkelte vej så bedre kan håndtere det vedligeholdelsesansvar, som den enkelte grundejer er pålagt. Man kan også bedre kommunikere med vejmyndigheden (kommunen) og i den forbindelse varetage vejens interesser.

Hvad koster det at vedligeholde ens vej?

Som eksempel kan nævnes en frivillig grundejerforening, der ikke havde en opsparing. De satte deres veje i stand for 15.000 pr. grundejer efter 50 år. De var 15 sideveje med i projektet og 156 grundejere. Hver grundejer skrev under på, at ville betale sin andel af renoveringen og entreprenøren stod for at opkræve pengene hos hver enkelt grundejer. Med i renoveringen var renovering af vejafvandingsbrøndene.

Hvad er fordelen ved at oprette et vejlav?

Et vejlav giver mulighed for, at man i fællesskab kan opspare en kapital, så den enkelte grundejer ikke får en meget høj regning, når der engang skal ny belægning på vejen. Læs mere om oprettelse af vejlav.

Et vejlav kan danne ramme om fælles aktiviteter omkring vejen og er i mange tilfælde et gavnligt mødested for vejens beboere. Herigennem kan det aftales, om man vil anskaffe fælles redskaber, holde vejfest, etablere nabohjælp eller ansøge om bump på vejen.

En grundejer kan ikke slippe for sin pligt til at vedligeholde vejen ved at stå uden for det lokale vejlav eller grundejerforening. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de eventuelle påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder.

Hvem får ansvaret for træer og rabatter?

Grundejerne får fremover ansvaret for det grønne omkring vejen, medmindre der er tale om fredede eller bevaringsværdige træer. Disse har Kommunen stadig myndighedsrollen overfor.

Hvem har ansvaret for kloakledning, vandledning, fjernvarmeledning, fibernet, kabel-tv, telefonledning, el-ledning mv. i vejen?

Det er de enkelte ledningsejere, der har ansvaret for deres egne ledninger. De ligger som gæster i vejen. Det er kommunen som vejmyndighed, der giver de enkelte ledningsejere gravetilladelse, hvis de har brug for at komme til deres ledninger. Kommunen har tilsynet med, at de efterfølgende reetablerer vejen efter gældende normer.

Hvis vi opretter et vejlav, hvem har så ansvaret, hvis nogen kommer til skade som følge af manglende vedligeholdelse?

Det er den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for vejens vedligeholdelse. Som udgangspunkt har grundejeren ansvaret ud til midten af vejen langs grundens facade. Den enkeltes husansvarsforsikring kan i nogle tilfælde dække erstatningsansvar.

Hvor ofte skal en vej have nyt asfaltslidlag?

Teknisk set er levetiden på et asfaltslidlag ca. 25-30 år, men i praksis afhænger dets levetid af belastningen. Der er fx villaveje i Aarhus Kommune, som ikke har fået nyt slidlag de seneste 50 år.

Hvordan udfører man renholdelse af vejen og rensning af rendestensbrønde?

Hver enkelt grundejer kan selv klare dette arbejde på vejen langs sin grund, eller man kan slutte sig sammen, og få en fælles aftale med en entreprenør til en fast pris.

Bliver gadelamperne overdraget?

Nej, Aarhus Kommune vil også fremover varetage driften af vejbelysningen.

Kan jeg sige, at andre ikke skal have vejret?

Det kan du kun, hvis de har en anden adgang.

Kan jeg sige nej til at få vejret til en vej som privatiseres?

Ja, det kan du godt, hvis du har en anden adgang. Hvis du senere får brug for adgang til vejen som privatiseres, f.eks. i forbindelse med en udstykning af din ejendom, skal du dog selv skaffe dig en vejret. Det er kommunen ikke behjælpelig med.

Kan vi forbyde andre at køre på vores private fællesvej?

Nej, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke at regulere færdslen på private fællesveje.

Er der de samme parkeringsregler på private fællesveje og offentlige veje?

Ja, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke af regulere parkering på en privat fællesvej.

Hvor mange bliver berørt af omklassificeringen?

Projektet omfatter i alt 900 vejstykker, der påtænkes omklassificeret i løbet af 20 år.
Et estimeret tal på, hvor mange der bliver berørt, er 36.000 stemmeberettigede borgere, er ca. 13.000 matrikler, hvor grundejerne skal partshøres om beslutningen og tilstandsrapporten.

 

  • Foreløbige tilstandsrapporter:
    Endnu ingen foreløbige tilstandsrapporter 

 

  • Endelige tilstandsrapporter:
    Endnu ingen endelige tilstandsrapporter