Gå til hovedindhold

Ofte stillede spørgsmål til Byggeri

Inden du kontakter Byggeri, kan du måske finde dit svar her på hjemmesiden. Vi har samlet en række svar her, og ofte kan vores vejledninger være en hjælp for dig.

  • Læs op

Indhold

    Inden du tager kontakt til os vedr. dit projekt, anbefaler vi, at du undersøger plangrundlaget for den specifikke ejendom, du har spørgsmål til. Plangrundlaget består af evt. lokalplan/byplanvedtægt, gældende kommuneplanramme, evt. tinglyste deklarationer og bygningsreglementet 2018 (BR18). Der kan være bestemmelser i plangrundlaget, der har indflydelse på dit projekt.

    Er der en lokalplan/byplanvedtægt for det område, ejendommen ligger i, gælder den forud for bestemmelserne i kommuneplanen og bygningsreglementet. Er der ingen lokalplan/byplanvedtægt, er det kommuneplanrammen og bygningsreglementets bestemmelser, der er gældende.

    Du finder lokalplaner/byplanvedtægter, kommuneplanramme og BBR-oplysninger via ois.dk. Du kan finde evt. tinglyste deklarationer på Tinglysningsrettens hjemmeside www.tinglysning.dk.

    Du skal sende din ansøgning via Byg og Miljø

    Søg byggetilladelse via Byg og Miljø

    Ja. Det kræver altid en byggetilladelse at opsætte en altan.

    Inden du sender ansøgningen anbefaler vi, at du læser vores vejledning for opsætning af altaner. Det hjælper dig godt på vej.

    Vejledning: Når du ønsker altaner på eksisterende ejendom

    Du kan selv søge via Byg og Miljø, som også guider dig til, hvilke dokumenter vi skal bruge til dit projekt. Det kan dog være en udfordring af planlægge, søge og udføre et byggeprojekt.

    Du er som ejer ansvarlig for, at dit byggeri overholder den gældende lovgivning fra ansøgning til udførelse og brug.

    Hvis du har mange spørgsmål eller er i tvivl om projektet, kan det sikkert betale sig at søge rådgivning hos fx en ingeniør, en arkitekt eller en bygningskonstruktør.

    Hvis du vil ændre hele eller del af bygninger fra boligformål til erhvervsformål eller omvendt, kræver det en byggetilladelse – også selvom der ikke umiddelbart sker bygningsmæssige ændringer. Det skyldes, at der er tale om en væsentlig anvendelsesændring.

    Vi skal undersøge, at fx parkeringsarealer, bygningens indretning, brandmæssige forhold og indeklima er i orden i relation til det erhverv, du vil drive fra ejendommen. 

    Modsat skal tidligere erhvervslokaler være hensigtsmæssigt indrettet til bolig.

    Der er dog undtagelser ift. til liberale erhverv. Se mere under punktet "Må jeg drive liberalt erhverv i min bolig?".

    Du må gerne drive liberale erhverv i en del af din egen bolig, også i et almindeligt boligområde.

    De liberale erhverv, som du normalt kan drive i et boligområde, er fx frisør, ejendomsmægler, advokat, revisor, arkitektvirksomhed, dagpleje o.lign.

    Vil du etablere liberalt erhverv i en del af din bolig, kræver det ikke en byggetilladelse.

    Vær dog opmærksom på, at reglerne kun gælder, så længe du selv driver virksomheden, og så længe du ikke har ansatte. Desuden skal boligen stadig have karakter af bolig.

    I Aarhus Kommunes ejendomsarkiv kan du se, hvilke byggesager vi har registreret i forbindelse med tidligere byggesager på din ejendom. Alle dokumenterne er tilgængelige på siden.

    Kan du ikke finde din sag, kan du kontakte Teknik og Miljø på telefon 89 40 44 00.

    Find Aarhus Kommunes ejendomsarkiv her.

    Byggetilladelser gælder i ét år fra, du har modtaget den. Vi har ikke mulighed for at forlænge gyldigheden.

    Er du ikke begyndt på dit byggeprojekt inden for et år, skal du søge om en ny byggetilladelse, hvis du ønsker at bygge.

    Bygherren – ofte totalentreprenøren – tegner og betaler byggeskadeforsikringen.

    Byggeskadeforsikringen er lovpligtig ved nybyggeri, så du skal sikre dig, at din entreprenør har tegnet den. Du skal ikke lade dig overtale til at undgå forsikringen, da det er dig, som kan komme til at hænge på regningen, hvis der opstår byggeskader i løbet af de første ti år.

    Det kræver ikke byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor du som forbruger selv står for hele byggeprocessen og indgår aftaler med forskellige håndværkere i forbindelse med byggeriet af din bolig (selvbyg). Hvis du fravælger forsikringen, skal du udfylde en erklæring, som du sender til os sammen med din byggeansøgning. Dit byggeri bliver så registreret som selvbyg i BBR.

    Hent erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

    En tinglysning er en offentlig registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom.

    En deklaration er en bestemmelse knyttet til en fast ejendom, som begrænser ejerens ret til at råde over den. Hvis der er en deklaration knyttet til din ejendom, vil det være tinglyst, og det er vigtigt, at du – inden du planlægger eller søger om byggeri på din ejendom – har undersøgt, om du overholder eventuelle deklarationer.

    En deklaration og en servitut er det samme.

    Ønsker du at søge om at få lov til at bygge noget, der er i strid med bestemmelserne i en deklaration, skal du sende en kopi af deklarationen og din begrundelse for, hvorfor dit projekt er i strid med deklarationsbestemmelserne.

    Ønsker du at søge om at få en deklaration ophævet, skal du sende en kopi af deklarationen og din begrundelse for at få den ophævet.

    tinglysning.dk kan du se, om der er deklarationer på din ejendom.

    Hvis en deklaration ikke kan findes på Tinglysningsretten hjemmesiden, kan du kontakte Landsarkivet for Nørrejylland eller Tinglysningsretten. Hvem du skal kontakte afhænger af, hvor gammel den deklaration, du mangler, er. Hvis deklarationen er fra før omkring 1905, skal du kontakte Landsarkivet for Nørrejylland. Hvis deklarationer fra omkring 1905 og frem, skal du kontakte Tinglysningsretten. Se kontaktinformation her: "Rigsarkivets læsesal i Viborg" og "Kontakt til Retten".

    Inden du bygger, skal du undersøge, om dit område er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

    Læs mere om lokalplaner her

    Lokalplaner og byplanvedtægter kan indeholde bestemmelser om, hvad du må bruge ejendommen til, hvor meget du må bygge på grunden, krav til byggeriets udseende, hvilken type bolig eller erhverv, der må ligge på grunden osv.

    Er dit område ikke omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, er det kommuneplanen, og byggeloven og bygningsreglementet, samt eventuelle deklarationer, der regulerer, hvordan du må bygge.

    Efter en lovændring i 1975 blev ”byplanvedtægt” ændret til ”lokalplan”.

    Du kan søge oplysninger om lokalplaner, byplanvedtægter og kommuneplanrammer på www.ois.dk

    Du finder mere information om Kommuneplan 2017 her

    Inden du bygger, skal du undersøge bestemmelserne i bygningsreglementet.

    Du kan finde Bygningsreglement 2018 (BR18)

    Tidligere bygningsreglementer

    Hvis vi ikke godkender din ansøgning, får du altid et skriftligt begrundet afslag og en klagevejledning.

    Er du ikke enig i vores afgørelse efter byggeloven, kan du klage til Byggeklageenheden senest fire uger efter, du har fået vores afgørelse.

    Gå til Byggeklageenheden og start din klage

    Afgørelser vedrørende fx dispensationer fra lokalplaner og byplanvedtægter sker ifølge planloven. Her skal du klage til Planklagenævnet.

    Gå til Planklagenævnet og start din klage

     

    Sagsbehandlingstider varierer, men generelt overholder vi de nationale servicemål.

    Du kan dog selv hjælpe med at få sagsbehandlingen til at glide hurtigt. Det kræver, at du undersøger eventuelle byplanvedtægter, lokalplaner og deklarationer samt bestemmelser i bygningsreglementet, inden du søger byggetilladelse. På den måde kan du sikre, at du udformer dit byggeprojekt efter de gældende bestemmelser på ejendommen og i bygningsreglementet. Derudover forlænger det sagsbehandlingen, hvis vi ikke har alle nødvendige oplysninger i forhold til dit projekt.

    I forbindelse med sagsbehandling af byggesager findes der tre slags "nabohøringsbreve". De skal alle oplyse omkringboende om specifikke forhold i en konkret byggesag, og de giver de omkringboende mulighed for at komme med bemærkninger til byggesagen.

    De tre slags breve er: naboorienteringer i henhold til planlovens § 20, partshøringer i henhold til forvaltningslovens § 19 og informationsbreve, der typisk sendes ud i forbindelse med byggesager, hvor projektet afviger fra bestemmelserne i en deklaration.

    I nogle sager kombineres flere høringer; eksempelvis hvis et byggeri både kræver en dispensation fra en lokalplan og en helhedsvurdering i henhold til bygningsreglementet.

    Om der skal gennemføres en nabohøring, afhænger af den enkelte byggesags omfang og kompleksitet. Vi vurderer i den enkelte sag, om der skal gennemføres en nabohøring, og hvor mange omkringboende, der skal have brev. Høringsbreve sendes ud via digital post, dvs. via eBoks. (Hvis du er fritaget fra brug af digital post, får du breve som papirpost).

    Sidst opdateret: 22. april 2024