Ansøg om stelerkort til sænkbare steler
Her kan du ansøge om et stelerkort til sænkbare steler.
Det er muligt at få et eller flere stelerkort, hvis man opfylder mindst ét af følgende punkter:
- Beboere, privatpersoner, erhvervsdrivende, der har adgang til en parkeringsplads i et område spærret med steler. Maksimalt 2 stelerkort pr. parkeringsplads.
- Beboere, der er i besiddelse af et gyldigt invalidekort, og som bor i et område spærret med steler, kan få udleveret et personligt kort.
- Taxa kan få udleveret adgangskort til Store Torv, der kan benyttes i forbindelse med kørsel til lægen eller apoteket.
- Cafeer og restauranter inden for stelernes område (1 stelerkort pr. butik til madudbringning)
- Lægepraksis o. lign. kan få udleveret et personligt kort, hvis der kan godtgøres et særligt patientmæssigt behov herfor.
- Pengetransport o. lign. kan få udleveret et personligt kort, hvis der kan godtgøres et særligt sikkerhedsmæssigt behov herfor.
- Ved særlige forhold omkring gæsteparkering inden for stelernes område kan der udleveres et kort - og under helt særlige omstændigheder adgang til sms-løsning.
- Erhvervsdrivende eller foreninger, hvor det godtgøres, at der er et særligt tungtvejende behov herfor.
- Erhvervsdrivende med akut arbejde, f.eks. kloak-, vvs-, og el-service.
Ansøgning om stelerkort
Aarhus Kommune foretager en konkret og individuel vurdering af de indkomne ansøgninger. Vi lægger især vægt på de generelle trafikale og vejtekniske forhold, samt ansøgers tilknytning til et bestemt område.
Som ansøger bedes du indsende dokumentation for, at du opfylder betingelserne for udlevering af stelerkort, da dette kan være med til at fremskynde processen.
Stelerkortet er gratis, hvis man opfylder ét af de ovenstående krav. Ved mistet stelerkort kan man købe et erstatningskort for 750 kroner. Ved udlevering af erstatningskortet, bliver det tidligere stelerkort deaktiveret.
Udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at ansøge om et stelerkort.
Vi gør opmærksom på, at det kan tage 5 til 10 arbejdsdage at behandle din ansøgning.
Éngangstilladelser / Periodevis tilladelse
Det er muligt at ansøge om en engangs- eller periodevis tilladelse. Man kan få tilladelsen, hvis man ikke opfylder betingelserne for et stelerkort, men man kan dokumentere, at der foreligger et særligt behov for adgang gennem stelerne for et tidspunkt eller en periode.
Det kan for eksempel være, hvis man som erhvervsdrivende skal udføre et længerevarende arbejde, eller hvis man som beboer eller erhvervsdrivende skal foretage en flytning eller af- og pålæsning af særligt omfangsrigt gods.
Dokumentation for beboelse/tilknytning til parkeringsplads
Som ansøger skal du i forbindelse med din ansøgning indsende dokumentation for din tilknytning til området. Dokumentationen kan for eksempel være kontraktforhold (lejekontrakt for beboelse/parkeringsplads, ejerforhold for bil, gyldigt invalidekort eller virksomhedsregistreringsbevis.
Tilbagelevering af stelerkort
Stelerkortet skal tilbageleveres til Aarhus Kommune, når man ikke længere opfylder kravene for at få udstedt stelerkort.
Som ansøger skal du give Aarhus Kommune besked, når du ikke længere opfylder kravene for udstedelse af et stelerkort. Herefter vil kortet blive deaktiveret.
Kortet må ikke overdrages til andre. Ved konstatering af misbrug vil stelerkortet blive deaktiveret.
Fakta: Sådan behandler vi dine persondata
I forbindelse med databehandlingen af det du har udfyldt i ovenstående formular, skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Hvad indhenter vi og hvorfor?
Vi behandler personoplysninger om dig i form af:
-
Navn
-
Adresse, e-mailadresse og telefonnummer
Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af Databeskyttelseslovens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører. Oplysningerne bliver også behandlet hos vores leverandører.
Du kan få slettet din henvendelse
Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig.
Du har ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysningerne.
Det samtykke du har givet, kan til en hver tid trækkes tilbage.
Hvem bruger dine oplysninger?
Den dataansvarlige er:
Byrum
Teknik og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 8940 4400
E-mail: post@mtm.aarhus.dk
Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.
Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.