Er jorden forurenet med invasive planter?
Biologisk forurenet jord er jord, der indeholder invasive planter, planterester og/eller frø fra invasive planter såsom kæmpe-bjørneklo, japan-pileurt, canadisk eller sildig gyldenris samt rynket rose.
Når jord flyttes, kan invasive planter spredes til nye områder. En af de største spredningsveje for mange invasive planter er os mennesker, herunder flytning af jord i både lille og stor skala.
Det er forbudt at flytte og sprede invasive arter. Forbuddet følger EU-lovgivningen fra 2014. Ignorering af problemet kan medføre større økonomiske konsekvenser i sidste ende.
Inden jord flyttes, er det vigtigt at vurdere, om der findes invasive planter på arealet. Arealet skal altid undersøges fysisk, da kommunen ikke har kendskab til placeringen af alle invasive arter.
Aarhus Kommunes registreringer kan dog give et godt første overblik og findes i kortet nedenfor, hvor oplysningerne løbende opdateres.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet en vejledning om håndtering af jord med invasive arter.
Hvis der skal arbejdes på jord, som indeholder invasive planter, skal kommunen kontaktes med henblik på den videre håndtering.
Der findes flere muligheder for håndtering af biologisk forurenet jord:
- Nedgravning på matriklen (2-5 m ren jord ovenpå, afhængig af arten)
- Skånsom termisk behandling hvor jorden kan genbruges
- Destruktion ved termisk behandling
- Deponi
- Bekæmpelse igennem flere år
Du kan læse mere om de invasive planter og om, hvordan du bekæmper dem på Aarhus Kommunes hjemmeside: Bekæmp de uønskede planter
Derudover finder du nyttig viden på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Besøg hjemmesiden her