Regel om 50 cm ren jord

Det er ejeren eller brugeren af ejendommen som har pligt til at sikre, at de øverste 50 centimeter af jordlagene består af ren jord. Alternativt skal jorden være dækket af en fast belægning som for eksempel fliser, asfalt eller tilsvarende, der afskærer den menneskelige kontakt med forurenet jord.

Om 50 cm-reglen

Reglen er udformet som en pligtregel. Det betyder, at reglen forpligter ejeren eller brugeren til at sørge for, at reglen altid er opfyldt. 50 cm-reglen gælder uanset om den pågældende ejendom eller areal er kortlagt, områdeklassificereret eller ej.

Er jorden på det berørte areal ikke forurenet, vil reglen automatisk være opfyldt. Det gælder for ejendomme, der er ligger uden for områdeklassificerede områder, med mindre der er konstateret forurening, eller der er mistanke om forurening, f.eks. hvis der er tilført fyldjord eller tilsvarende.

Hvis jorden er forurenet, skal du etablere et lag på mindst 50 centimeter ren jord. Det kan ske ved, at det øverste lag forurenet jord bliver udskiftet eller overdækket med en tilsvarende mængde ren jord. Alternativt kan du etablere en fast belægning. Det afgørende er, at jordlaget eller belægningen effektivt hindrer kontakt med den underliggende jord.

Reglen skal altid være opfyldt. Det betyder, at hvis det rene tilførte jordlag er blevet reduceret ved slid eller delvis fjernet, skal det retableres. På samme måde skal en defekt belægning også udbedres.

50 cm-reglen gælder, når anvendelsen af et areal ændres til:

  • Bolig
  • Børneinstitution
  • Offentlig legeplads
  • Kolonihave
  • Sommerhus

Reglen gælder også ved bygge- og anlægsarbejder på ubebyggede dele af et areal, der allerede bliver anvendt til visse følsomme formål. 50 cm-reglen gælder, når der bliver udført bygge- og anlægsarbejde på en ubebygget del af et areal, som allerede bliver anvendt til:

  • Bolig (bortset fra en- og tofamiliehuse)
  • Børneinstitution
  • Offentlig legeplads
  • Kolonihave
  • Sommerhus.

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejde på et areal, der allerede bliver anvendt til følsom arealanvendelse, gælder reglen for det areal, som er fysisk berørt af det iværksatte arbejde og den kommende arealanvendelse.

For at dokumentere om de øverste 50 centimeter jord er rene, skal jorden undersøges ved udtagning og analyse af jordprøver. Der vil ikke være krav om undersøgelse, hvis jorden stammer fra områder, hvor der ikke er mistanke til forurening.

På V1 eller V2 kortlagte arealer er dokumentationskravet 1 blandingsprøve pr. 150 m2 friareal. Det er en forudsætning, at alle kilder til forurening på arealet er undersøgt, og eventuel forurening er afgrænset eller oprenset. Dokumentationskravet er herefter gældende for den resterende del af det kortlagte areal, der ikke er bebygget eller etableret med varig fast belægning.

Prøvetagningsfrekvensen på kortlagte arealer kan nedsættes på baggrund af en specifik arealanvendelsesplan, som er godkendt af kommunen.

Ved undersøgelse på områdeklassificerede arealer, kategori 2 (let forurenet jord), er dokumentationskravet 1 blandingsprøve pr. 150 m2 friareal. Dokumentationskravet gælder både for arealer med analysepligt og for arealer uden analysepligt.

Prøvetagningsfrekvensen på områdeklassificerede arealer, kategori 2, kan nedsættes på baggrund af en specifik arealanvendelsesplan, som er godkendt af kommunen.

På områdeklassificerede arealer, kategori 1 (ren jord), anses 50 cm reglen for opfyldt uden dokumentationsanalyser. På ikke kortlagte eller områdeklassificerede arealer anses 50 cm reglen ligeledes for opfyldt uden dokumentationsanalyser.

En blandingsprøve består af fem nedstik til 50 centimeters dybde, jævnt fordelt over arealet. Blandingsprøven analyseres for tungmetaller (cadmium, kobber, bly, zink), tjærestoffer (PAH, benz(a)pyren) og olieprodukter (totalkulbrinter).