Gå til hovedindhold

Byggeaffald- og anlægsaffald

Tidligere tiders brug af farlige stoffer indhenter os, når ældre huse bliver til byggeaffald. Derfor er der mange ting at tænke på, når du skal i gang med at rive ned eller bygge om.

Indhold

    Når byggearbejde, nedrivningsarbejde, renoveringsarbejde og vedligeholdelsesarbejde af bygninger eller anlæg eller dele heraf, frembringer mere end 1 ton affald, skal det anmeldes til Aarhus Kommune. Det gælder også ved udskiftning af termoruder, der er fremstillet i perioden 1950 – 1977. 

    Det er bygherres ansvar at sikre at anmeldelse er sket og at gældende lovgivning overholdes, også selvom der er givet fuldmagt til rådgiver, entreprenør eller andre. 

    Det er bygherres ansvar at sikre at anmeldelsen løbende bliver ajourført, hvis der sker ændringer i projektet, fremkommer nye væsentlige oplysninger eller ny viden. Derudover er det bygherresansvar at sikre de faktuelle indvejede mængder af affaldet bliver indmeldt og at anmeldelsen bliver slutmeldt senest 3 uger efter endt arbejde. 

    Før du går i gang  

    Du skal søge om tilladelse til byggearbejdet, hos byggeriafdelingen i Aarhus Kommune, hvis det er aktuelt.

    Læs mere her

    Ved byggearbejde skal bygherren, inden arbejdet påbegyndes, lave en miljøscreening af bygningen eller anlægget (eller berørte dele heraf) ved renovering for at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen eller anlægget. 

    Bygherren skal sikre, at der laves en miljøkortlægning af bygningen eller anlægget, hvis der, på baggrund af resultatet af miljøscreeningen, er mistanke om tilstedeværelse af problematiske stoffer

    Asbestaffald

    Man skal som bygherre være opmærksom på, at det kræver autorisation at arbejde med asbest. Reglerne gælder både større nedrivninger, renoveringer og mindre opgaver i private boliger. Husk, at det ikke er tilladt at genbruge asbestholdigt byggeaffald.

    Har dit byggearbejde et etageareal på eller over 250 kvm?

    Hvis dit byggearbejde har et etageareal på 250 m2 eller derover, gælder reglerne for selektiv nedrivning.

    Sortering af bygge- og anlægsaffald

    For at sikre at bygge- og anlægsaffaldet bedst muligt kan komme i recirkulation igen, og problematiske og miljøfremmende stoffer behandles korrekt, skal affaldet sorteres korrekt.

    Sidst opdateret: 19. september 2025