Miniguide til brug af delydelsesreglen

Udbudslovens § 49. En ordregiver kan udbyde særskilte delkontrakter i stedet for at udbyde en samlet kontrakt.

Stk. 2. Udbyder en ordregiver ikke særskilte delkontrakter, skal ordregiveren i udbudsmaterialet oplyse om baggrunden herfor.*

* LBK nr. 10 af 06/01/2023 (Gældende)

Udbudslovens § 8. Når bygge- og anlægsarbejder, levering af tjenesteydelser eller køb af ensartede varer tildeles som separate delkontrakter, gælder afsnit II eller III for indgåelsen af hver enkelt delkontrakt, såfremt den samlede værdi af alle delkontrakter mindst svarer til den gældende tærskelværdi. 

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en ordregiver tildele en delkontrakt uden at følge reglerne i afsnit II eller III, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Den anslåede værdi af den pågældende delkontrakt er under 596.408 kr. eksklusive moms for varer og tjenesteydelser eller under 7.455.100 kr. eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9.
2. Den samlede værdi af delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af reglerne i afsnit II eller III, overstiger ikke 20 pct. af den samlede værdi af alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, det påtænkte køb af ensartede varer eller den påtænkte levering af tjenesteydelser er opdelt i.*

* LBK nr. 10 af 06/01/2023 (Gældende)

Udbudslovens § 162. En ordregiver skal identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af et af følgende tildelingskriterier:

1. Pris,
2. omkostninger eller
3. bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Stk. 2. Ved anvendelse af tildelingskriteriet omkostninger kan alle former for omkostninger inddrages, herunder priser og livscyklusomkostninger, jf. § 166.

Stk. 3. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. stk. 1, nr. 3, vurderes tilbuddet på grundlag af underkriterier som for eksempel kvalitative, miljømæssige og sociale aspekter. Underkriterier kan omfatte:

1. kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og betingelserne herfor,
2. organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt, eller 
3. kundeservice, teknisk bistand og leveringsbetingelser.

Stk. 4. Ved anvendelse af tildelingskriteriet i stk. 1, nr. 3, kan ordregiveren fastsætte prisen eller omkostningerne, således at der alene konkurreres på kvalitative underkriterier. *

* LBK nr. 10 af 06/01/2023 (Gældende)

Udbudslovens § 157. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater fra uafhængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal ordregiveren henvise til kvalitetssikringssystemer, som bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer.

Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. 

Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis 

1. en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
2. en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har været muligt at opnå det inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvalitetssikringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af den krævede kvalitetssikringsstandard.

Udbudslovens § 158. En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, skal ordregiveren henvise til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009, eller til andre anerkendte miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 eller andre miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder udstedt af godkendte organer.

Stk. 2. En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.

Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis

1. en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,
   eller
2. en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard, selv om det har været muligt at opnå det inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, eller en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.*

* LBK nr. 10 af 06/01/2023 (Gældende)

Bæredygtig udvikling er baseret på at reducere klimapåvirkningerne og sikre en balanceret ressourceudnyttelse. Planlægning og handling skal have som mål at fastholde disse idealer ind i al fremtid. Bæredygtighed berører alle niveauer fra det helt lokale til kloden i sin helhed. Verdenskommissionen for Miljø og Udviklings rapport fra 1987: Our Common Future (Brundtland-rapporten) definerer bæredygtig udvikling som ”en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Du kan finde mere inspiration på Teknologisk Instituts hjemmeside om Bæredygtighedshjulet samt på Virksomhedsguidens hjemmeside om Bæredygtig og Grøn omstilling.

CSR (Corporate Social Responsibility) kaldes også samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje. Uanset hvilken betegnelse man bruger, handler CSR om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi.

Cirkulær økonomi er en model for forbrug og produktion, hvor produkters livscyklus er udvidet, primært takket være et bedre miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter, en forbedret holdbarhed, bedre affaldshåndtering, og nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug. Den står i modsætning til den traditionelle lineære økonomi med nyindkøb og en ’brug-og-smid-væk’-kultur. Denne økonomi kræver også, at mange produkter produceres billigt med lettilgængelige materialer og energi.

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder. ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Definition af upcycling, recycling og downcycling

Det ligger næsten i ordlyden på de tre begreber. Forskellen mellem upcycling, recycling og downcycling handler om, hvorvidt der skabes et produkt med større, samme eller mindre værdi i forhold til det produkt, man i forvejen havde.

Upcycling. En proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter – fx ved at producere andet tøj eller lave tasker af restproduktet. Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.

Recycling. Når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i. Det lyder måske kringlet. Men det er mere lige til, end man skulle tro. Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere tid i
stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid. Derfor vil nogle måske mene, at genbrug af pantprodukter i stedet udgør downcycling, som er den sidste form for genanvendelse.

Downcycling. Når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde. Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.

Genbrug og genanvendelse

Genbrug. I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Dette omfatter bl.a. såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant.

Genanvendelse. Når fx glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet typisk eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.

Formålet med udbudsloven er at fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler.*

Ved offentlige indkøb forstås den proces, hvorved offentlige myndigheder, såsom ministerier, lokale myndigheder eller statsejede virksomheder, køber varer eller tjenesteydelser fra den private sektor. 

Reglerne for offentlige indkøb sikrer, at offentlige midler anvendes korrekt, når offentlige myndigheder foretager indkøb fra den private sektor.

* LBK nr. 10 af 06/01/2023 (Gældende)

De generelle principper i der gælder i EU, gælder naturligvis også ved udbud af kontrakter inden for EU. Dette fremgår direkte af betragtning 1, første pkt., i præamblen til EU-udbudsdirektivet 2014/24/EU, som lyder “Tildeling af offentlige kontrakter af eller på vegne af medlemsstaternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed.” (red.). Principperne er også behandlet i art.18, stk. 1 i EU-udbudsdirektivet 2014/24/EU, hvori det fastslås at ordregiver skal behandle økonomiske aktører ens (ligebehandling), uden forskelsbehandling (ikke-forskelsbehandling), samt handle på en gennemsigtig (gennemsigtighed) og forholdsmæssig (proportional) måde. Bestemmelsen er implementeret i § 2, stk. 1, i udbudsloven som ligeledes nævner principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

En opdeling af kontrakten kan være fordelagtig for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da SMV’erne har lettere ved at byde og vinde mindre kontrakter. Bestemmelsen har dermed til hensigt at skabe en større dynamik og konkurrence på markedet.

Ordregivere kan frit fastsætte de enkelte delkontrakters størrelse og genstand. Opdelingen af kontakten kan være geografisk, på fagområde, institutioner mv. Dette følger af lovbemærkningerne til udbudslovens § 49:

”Opdelingen af kontrakten kan eksempelvis ske som- en kvantitativ opdeling, geografisk opdeling eller som en opdeling i forskellige kontraktgenstande.”

En opdeling i forskellige kontraktgenstande indebærer en kvalitativ inddeling, hvor der tages højde for de forskellige tilbudsgiveres erhverv og specialiseringer, ved at de enkelte delkontrakter tilpasses til de specialerede sektorer eller i overensstemmelse med forskellige efterfølgende projektfaser. Det kunne fx være relevant at foretage en kvalitativ opdeling af kontrakten ved et fødevareudbud, hvor en delkontrakt vil kunne angå kød, mens en anden delkontrakt vil kunne angå mejeriprodukter.

Delydelsesreglen kan bruges når:

1. Ordregiver forbereder sit udbud.
2. Når der under udførelsen af kontrakten opstår en uforudset situation, som kræver en hurtig tildeling af en delkontrakt til en ny eller eksisterende aktør.
3. Ordregiver ønsker at tildele delkontrakter til virksomheder der f.eks. tilbyder innovative løsninger, særlig miljømæssige attraktive produkter eller udviser en særlig grad af social – og ledelsesmæssig ansvarlighed.

• Hovedkontrakten skal være udbudt i et EU-udbud
• Det konkrete delindkøb skal have en sammenhæng med ”Hovedkontrakten”
• Indkøbet skal anses at være en del ”Hovedkontrakten” og værdien for indkøbet skal indgå i den samlede kontraktværdi
• Den samlede kontraktværdi skal være forpligtende for ordregiver
• Den anslåede værdi eksklusive moms af det pågældende indkøb skal være mindre end 595.344 kr.* for varer eller tjenesteydelser
• Den anslåede værdi eksklusive moms af det pågældende indkøb skal være mindre end 7.441.800 kr.* for bygge- og anlægsarbejder
• Den samlede værdi af de pågældende ”delindkøb”, der tildeles uden gennemførsel af en forudgående udbudsproces, må ikke overstige 20 % af "Hovedkontraktens" samlede værdi

*Konkurrence- og forbrugerstyrelsen justerer Tærskelværdierne hvert andet år.

Udbudslovens § 2 finder ikke anvendelse på indkøb i henhold til delydelsesreglen i udbudslovens § 8, stk. 2.

Da delydelsesreglen alene undtager delkontrakter fra afsnit II og III i udbudsloven, vil delkontrakter være underlagt udbudslovens afsnit IV eller V, og ordregiver er således for disse delkontrakter forpligtet til at vurdere, om kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse og annoncere kontrakten, hvis det vurderes at være tilfældet, eller at indgå kontrakten på markedsmæssige vilkår efter udbudslovens afsnit V, hvis den vurderes ikke at have en klar grænseoverskridende interesse.

De forvaltningsretlige grundsætninger gælder ved anvendelse af reglen om delydelser. Uforudset behov for indkøb i aftaleperioden kan foretages ved anvendelse af reglen om delydelser.

*LH-Gulve A/S mod Region Midtjylland 19. juni 2017 sag nr. 17/00216

1. Undgå at indkøbene foretaget i.h.t. reglen om delydelser overstiger beløbsgrænserne (løbende budgetstatus).
2. Beskriv kort hvilke indkøb hver delkontrakt omfatter og hos hvem det er indkøbt.
3. Ordregiver anbefales at udarbejde et notat, når reglen om delydelser anvendes. Notatet bør indeholde en kort gennemgang af hovedkontrakten, årsagen til at reglen om delydelser anvendes samt hvordan ordregiver har anvendt reglen om delydelser. Notatet bør journaliseres sammen med det øvrige udbudsmateriale.

Der er ikke praksis, som endeligt afklarer problemstillingen, med hensyn til, om delydelsesreglen fx i en bygge- og anlægskontrakt kan anvendes ”på tværs” af forskellige vare- og tjenesteydelser. Ordregiver bør derfor overveje at offentliggøre en profylaksebekendtgørelse og følge proceduren i håndhævelseslovens § 4-11 for at skærme delydelsen mod sanktionen ”uden virkning”.