Etablering af eldreven CO2 varmepumpe hos Harlev Varmeværk
For at indfri målene i Regeringens klimaplan (målsætning om 70% reduktion af CO2) skal bl.a. fjernvarmen omstilles fra at fyre med olie, gas og biomasse til grøn fjernvarme, hvor eldrevne varmepumper omsætter ”grøn” strøm til bæredygtig varme.
Der mangler i væsentlig grad bæredygtige varmepumpeteknologier, der rentabelt kan udfylde markedet i kapacitetsområdet fra 300 kW til ca. 5 MW. Her udgør CO2 baserede varmepumper det teknologi-skifte, der er nødvendigt for at sikre den grønne omstilling.
FENAGY A/S er en dansk startup beliggende i Aarhus, som ønsker at etablere produktion af varmepumper lokalt i Aarhus. FENAGY’s CO2 varmepumper er udviklet med baggrund i årelang erfaring og baggrund indenfor kommerciel køl med CO2 baserede køleanlæg til f.eks. supermarkeder. Med udviklingen af større og større komponenter er det nu muligt at anvende teknologien i store el-drevne varmepumper.
Varmepumpen som i samarbejde med AffaldVarme Aarhus installeres som et testforsøg på Harlev Varmeværk vil fra første dag i drift bidrage til den grønne omstilling i Aarhus. Varmepumpen fortrænger fossile brændsler, idet Harlev Varmeværk i dag fremstiller varme ved afbrænding af halm og ved spidsbelastninger af olie. AffaldVarme Aarhus vil håndtere tilslutning af varmepumpen til fjernvarmenettet. Efter aftale med Fenagy og AffaldVarme Aarhus kan fremvisning af installationen arrangeres.
Kontakt os
Medlemmer af sekretariatet for Den grønne investeringspulje:
Tine Lai Andersen
Bæredygtighedskonsulent
Erhverv- og Bæredygtig Udvikling, Borgmesterens Afdeling
M +45 29244172, E tilaa@aarhus.dk
Caroline Langergaard
Udviklingskonsulent
Erhverv- og Bæredygtig Udvikling, Borgmesterens Afdeling
M +45 21349614, E lancar@aarhus.dk