Gå til hovedindhold

Mentorordning

Mentorordningen er en mulighed for at sikre en god start for en ny medarbejder eller praktikant på din virksomhed.

  • Læs op

Indhold

    En mentor sørger for introduktion og oplæring samt hjælper med at overkomme barrierer, der gør det vanskeligt for medarbejderen at fastholde eller få et job. Jobcentret kan oplyse om regler for, hvornår en mentor kan tildeles samt mere præcist om, hvorvidt det er muligt at få en ekstern mentor eller en medarbejder, som kan frikøbes til opgaven.

    Hvad er en mentorordning?

    Mentorordningen betyder, at en medarbejder i virksomheden får ansvar for at introducere, vejlede og oplære en ny kollega i at arbejde på virksomheden. Mentorordningen kan benyttes, hvis opgaven med at integrere den nye medarbejder vil være større end den, der normalt kræves af en virksomhed. Som udgangspunkt frikøbes en medarbejder derfor til opgaven som mentor.

    Mentor og mentee

    Mentoren skal tjene som en slags rollemodel og særlig hjælper for den nye kollega – der kaldes mentee. Ordningen handler om faglig oplæring, men den handler også om at yde støtte, især på det sociale område ved at lære den nye ansatte at begå sig blandt kolleger, møde til tiden osv.

    Mere om mentorordning

    Kontakt Jobcenter Aarhus og hør mere om mentorordningen, de opgaver en mentor har, og de spørgsmål der naturligt opstår om rollefordeling, tavshedspligt med mere.

    Sidst opdateret: 17. august 2023