Jobrotaton
Trin for trin
Indhold

For at kunne få midler til at ansætte en vikar i forbindelse med efteruddannelse af jeres medarbejdere, skal I kontakte Jobcentret i god tid inden kursusstart.
Herunder har vi samlet et kort guide til at hjælpe jer igennem forløbet.
Jobcentret tilbyder en elektronisk blanketløsning, hvor I skal indtaste jeres medarbejderes kursus-timer for at ansøge om tilskud.
I skal have en digital virksomhedssignatur / medarbejdersignatur, for at kunne benytte programmet.
I starter ansøgningen i VITAS:
Herefter overføres projektet til SKS. Følg linket her til at komme i gang:
Projektet får et projektnummer, som består af et årstal efterfulgt af et nummer. I får brug for at huske det senere.
For at vi kan matche jeres ønsker bedst muligt, er det vigtigt, at I sender en god og præcis stillingsbeskrivelse.
Følgende skal som minimum fremgå:
- Hvad skal vikaren lave
- Ønsket uddannelsesbaggrund
- Periode for ansættelsen
- Timetal
- Hvordan kandidaten skal kontakte jer (fx mail eller telefonisk)
- Ansøgningstidsfrist
Husk slutteligt at oplyse virksomhedens navn og cvr-nummer/p-nummer.
Vikaren skal ansættes på arbejdspladsen i en tidsbestemt ansættelse på helt almindelig overenskomst/overenskomstlignende vilkår og med de opsigelsesvarsler, som er almindelige inden for området.
Husk det er jeres ansvar, at vikaren modtager en ansættelseskontrakt og får løn.
I får udbetalt jobrotationsydelsen ved at søge om ydelsen og uploade lønsedler for vikaren. Det sker i SKS, som er det samme system, I bruger, når I ansøger om midler:
Projektet har et projektnummer, som gør det nemt at finde igen. Jobrotationsydelsen bliver indsat på jeres NemKonto, eller alternativt via SE-nummer.
Når I søger om jobrotationsmidler, kan Jobcenter Aarhus kræve dokumentation for uddannelsesforløbet og medarbejdernes deltagelse til brug ved eventuel revision.
Det betyder, at I skal sørge for at gemme den fornødne dokumentation; enten i ansøgningsystemet SKS eller evt. samlet på virksomheden. Sker der ændringer undervejs, er I forpligtet til at informere jobcentret.
Hvad kan dokumentationen bestå af?
- Kursusbeskrivelse - beskrivelse af kurset, print af udbyders beskrivelse af kurset, hjemmeside eller lignende.
- Bevis for deltagelse – deltagerliste, kan være en tilmeldingsliste, en faktura for uddannelseskøb, uddannelsesbevis eller lignende.
- Dokumentation af tjenestefri forberedelsestid – kan være en mail fra leder til medarbejdere om at de har tjenestefri til forberedelse og med hvilket timetal.
Sådan gør I
Saml dokumentationen og upload den i SKS. Vælg ”Upload fil”.
Husk derefter at gemme oplysningerne under fanebladet ’Underskrifter og bevilling’.
Vælg enten ’Gem og godkend’ eller ’Gem kladde’. Dokumentationen vil derefter blive uploadet på sagen.
I kan også sende dokumentationen til: jobrotation@aarhus.dk.
I kan altid kontakte os, hvis I støder på udfordringer eller har spørgsmål til ordningen eller systemer.


Ingrid Roed
Rekrutteringsteamet
Mobil: 87 13 40 00
E-mail: iroj@aarhus.dk
