Jobrotation
Få efteruddannet medarbejdere og brug ledige som vikarer
Indhold

Med jobrotation kan jeres virksomhed sende medarbejdere på efteruddannelse og ansætte ledige vikarer med tilskud imens. Det betyder, at opkvalificeringen af medarbejderne ikke giver nedgang i produktionen. Mange vikarer vil efterfølgende være velkvalificeret arbejdskraft og mulige emner ved fremtidige ansættelser.
Vi skræddersyr jobrotationsforløbet
VirksomhedsService hjælper med det administrative, praktiske og økonomiske i forbindelse med jobrotation.
Vi kan blandt andet:
- sammensætte et jobrotationsprojekt, som passer til din virksomhed.
- rekruttere og oplære vikarer for de medarbejdere, du har på kursus.
- ordne de administrative opgaver.
- finde uddannelsessted.
- Med jobrotationsordningen kan jeres virksomhed sende en eller flere medarbejdere på efteruddannelse og erstatte medarbejderne med ledige vikarer i uddannelsesperioden.
- I får opkvalificeret medarbejderne uden nedgang i produktionen og med et økonomisk tilskud.
- I styrker virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da vikarerne efterfølgende vil være en velkvalificeret arbejdskraft.
En vikar kan være ansat i 6 måneder og mindst 10 timer pr. uge.
Når jeres medarbejdere er på efteruddannelse eller kursus betaler I medarbejdernes løn som normalt. Til gengæld får I 210,49 kr. pr. time (2025), som I kan ansætte en vikar for. På en fuldtidsstilling er beløbet ca. 33.700 kr. om måneden.
Jobrotationsvikarer ansættes efter normal overenskomst.
Aktuelle satser kan desuden findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Statens voksenuddannelsesstøtte eller VEU-godtgørelse udbetales ikke samtidig med jobrotationsydelse.
Virksomheder
- Private og offentlige arbejdsgivere med virksomhed beliggende i Danmark kan etablere jobrotationsforløb.
Uddannelser
- I kan sende medarbejdere på både offentlige og privatudbudte uddannelser og kurser.
- Elevuddannelser kan ikke indgå i jobrotation.
Jeres medarbejdere
- Medarbejdere, som efteruddannes, skal have været ansat mindst 3 mdr. inden uddannelsen starter for at udløse jobrotation.
- Medarbejdere med lang videregående uddannelse kan ikke udløse jobrotation.
Vikaren
- Vikaren skal have mindst 26 ugers ledighed.
- Vikaren må ikke have haft sin seneste ansættelse hos jer.
- Vikaren kan ansættes kan ansættes i op til 6 måneder og mindst 10 timer ugentligt.
- Vikaren ansættes efter normal overenskomst.
- Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion som den eller de ansatte.
- Vikaren kan vikariere for flere ansatte, som deltager i uddannelse.
I vil under hele jobrotationsforløbet få en fast kontaktperson i VirksomhedsService.
Desuden kan I på nedenstående link tilgå en guide til, hvordan I håndterer jeres forløb.
Kontakt VirksomhedsService for at få gode råd og for at sætte forløbet i jeres virksomhed i gang.
Vi kan rådgive om alle aspekter af forløbet - herunder også mulige uddannelser og kurser.
Når I skal ansætte en eller flere jobrotationsvikarer, formidler vi kandidater, som er godkendte. I afholder samtalerne og ansætter på almindelige vilkår. Mangler vikarer konkrete kompetencer, kan vi bevillige relevante kurser eller virksomhedspraktik.
Ønsker I at læse mere om regler og lovgivning, finder I flere informationer på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.


Ingrid Roed
Rekrutteringsteamet
Mobil: 87 13 40 00
E-mail: iroj@aarhus.dk
