Gå til hovedindhold

Unge elever og lærlinge

At ansætte elever og lærlinge er en investering i fremtidens arbejdskraft.

Indhold

    Søger I en yngre elev eller lærling kan I kontakte Unge, Job og Uddannelse i Jobcenter Aarhus. Vi arbejder med borgere under 30 år, som står på spring for at få en uddannelse.

    I nogle tilfælde har vores borgere allerede bestået et relevant grundforløb og er på den måde et skridt nærmere en karriere i jeres virksomhed.

    Fælles for vores borgere er, at de lige nu er ledige, og derfor er der mulighed for, at de kan påbegynde ansættelse i jeres virksomhed, hvis vi finder det rette match.

    • Friske perspektiver og nye idéer
      Unge bringer ofte en anden tilgang til opgaver og kan inspirere til fornyelse i arbejdsgange. De er vant til at lære nyt og tilpasser sig hurtigt nye systemer og teknologier.
    • Stærk motivation og gåpåmod
      Elever er typisk ivrige efter at lære og vise deres værd – hvilket kan løfte stemningen og energien på arbejdspladsen.

    • Mulighed for at forme egne fremtidige medarbejdere
      Ved at lære dem op selv, får I medarbejdere, der kender jeres kultur og arbejdsgange fra start. Elever er med til at sikre en kontinuerlig tilgang af kompetente medarbejdere og mindske rekrutteringsproblemer på sigt.

    • Styrker virksomhedens sociale profil
      At tage ansvar for unges uddannelse og udvikling sender et stærkt signal om samfundsansvar og engagement.

    • Lavere lønudgifter under oplæring
      Der kan være økonomiske fordele, da elever aflønnes med elevløn, og samtidig er der tilskudsmuligheder.

    Eleverne/lærlingenes løn er fastsat i jeres branches overenskomst. Er jeres virksomhed ikke omfattet af en overenskomst, skal elever/lærlinge alligevel have løn efter overenskomsten.

    Eleven/lærlingen skal have elev-/lærlingeløn fra jer i hele den periode, jeres uddannelsesaftale dækker. I skal altså betale både betale løn til eleven/lærlingen, når de er i oplæring hos jer, og når de er på skoleophold.

    Da eleverne/lærlingene ikke bidrager til jeres omsætning, når de er på skoleophold, får I refunderet deres løn fra Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (AUB), når eleverne/lærlingene er på skole.

    Læs mere om AUB her:

    Virk

    4 trin til at ansætte en elev/lærling:

     

    1. Bliv godkendt som lærested:

    Jeres virksomhed skal være godkendt som lærested, for at I kan ansætte og uddanne elever/lærlinge. 

    Her kan I få hjælp af lokale erhvervsskoler, og det er naturligvis oplagt at kontakte den skole, som udbyder den relevante uddannelse.

    Det er ligeledes muligt at ansøge om godkendelse her:

    Lærepladsen.dk
    2. Find eleven/lærlingen

    Der er naturligvis mange måder at finde en elev/lærling på. Vi står klar med hjælp til at spotte mulige kandidater i gruppen af ledige unge.

    3. Vælg en uddannelsesaftale

    Der findes 5 typer af uddannelsesaftaler:

    • Den almindelige aftale
    • Ny mesterlære
    • Kombinationsaftale
    • Kort uddannelsesaftale
    • Delaftale

    I kan læse mere om aftaletyperne i guiden ”Uddannelsesaftaler for 
    erhvervsuddannelser”. 

    I finder guiden her:

    Børne- og Undervisningsministeriet
    4. Underskriv uddannelsesaftale med eleven/lærlingen

    Aftalen er en form for ansættelseskontrakt mellem jer. I kan selv udfylde den med eleven.

    Aftalen kan indgås digitalt eller på papir.

    Find aftalepapirerne og læs mere:

    Børne- og Undervisningsministeriet

    Ønsker I at læse mere om oplæring af elever/lærlinger, finder I flere informationer på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

    Børne- og Undervisningsministeriet
    Sidst opdateret: 22. april 2025