Gå til hovedindhold

Personlig assistance til personer med handicap

Personlig assistance er en mulighed for støtte til personer med funktionsnedsættelse, der oplever barrierer i forbindelse med job, uddannelse eller deltagelse i tilbud.

Indhold

    Hvis en medarbejder har en varig og betydelig begrænsning i sine fysiske eller psykiske funktionsevner og derfor har behov for hjælp til udførelsen af sine arbejdsopgaver, kan ordningen om personlig assistance være relevant.

    Medarbejderen skal selv kunne varetage det faglige indhold i jobbet, men kan – efter en konkret og individuel vurdering – få personlig assistance til dele af arbejdsopgaverne.

    Ordningen må ikke have karakter af vikararbejde, og den personlige assistent må ikke overtage hele opgaver fra den ansatte. Medarbejderen skal således selv indgå aktivt i opgaveudførelsen.

    Former for støtte

    Personlig assistance kan gives i form af:

    • Praktisk bistand
    • Personlig støtte i opgavevaretagelsen
    • Tegnsprogstolkning i forbindelse med arbejdsrelaterede opgaver

    Ansøgning

    Som virksomhed kan I sammen med jeres medarbejder ansøge om personlig assistance ved henvendelse til Job Aarhus. Kontaktoplysninger findes på siden.

    Job Aarhus anvender et dialogskema til at vurdere medarbejderens funktionsevne og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen er forenelig med arbejdet.

    Hent dialogskema

    Opfølgning og ændringer

    Ved ændringer i arbejdsforhold, som har betydning for ordningen, skal Job Aarhus orienteres. Det gælder blandt andet ved længerevarende fravær på grund af sygdom – senest efter tre ugers sygdom hos medarbejderen.

    Job Aarhus følger løbende op på ordningen og anvender i den forbindelse et opfølgningsskema.

    Hent opfølgningsskema

    Digital ansøgning

    Der kan også ansøges digitalt om personlig assistance via ansøgnings- og bevillingssystemet VITAS.

    VITAS
    Sidst opdateret: 31. marts 2026