Gå til hovedindhold

Sådan kommer sidegaderne til Vesterbro Torv til at se ud

Flere sidegader til Vesterbro Torv indgår i det store omdannelsesprojekt for at mindske oversvømmelser, rense regnvandet og gøre det tryggere at cykle. Hvor skal der være regnvandsbede, hvor kommer der cykelsti, hvor bliver der plantet træer? Få overblikket gade for gade.

Indhold

    Er du beboer?

    Byrådet har godkendt, at beboere med beboerlicens til område 4, Randområde Nord, nu også kan parkere på de 72 pladser i det nordlige Ny Munkegade. Ændringen sker for at opretholde jeres parkeringsmuligheder i området. Over de næste måneder må vi nemlig nedlægge ca. 55 beboerparkeringspladser for at få plads til regnvandsbede, der er nødvendige for klimatilpasningen af jeres kvarter.  

    I løbet af foråret streger vi skråparkeringen i Sejrøgade op på ny. Det vil give ca. 3 ekstra pladser. Byrådet har desuden godkendt, at vi skal arbejde for at udvide p-pladsen ved Kredsløbs bygning i Langelandsgade 49. Her forventer vi at kunne skabe 25 ekstra p-pladser.

    Overblik over gaderne

    I Hjortensgade kommer der cykelsti i begge retninger, så strækningen bliver tryggere at cykle på. Der etableres en afsætningslomme nord for Saltholmsgade, hvor almindelige bilister kan hente og sætte nogle af, ligesom den kan bruges til varelevering eller ved flytning.

    Ovenstående er muligt, fordi Hjortensgade er blevet ensrettet for bilister i nordgående retning, som giver plads til andre funktioner i gaden. Afsætningslommen ved REMA1000 bevares. Derudover bliver gaden grønnere med flere træer og bede.

    I Botanisk Have på hjørnet af Peter Holms Vej og øst for Vestervang kommer store regnvandsbassiner, der kan forsinke rigtig meget vand på én gang, så det ikke fosser videre og oversvømmer området længere nede i byen. 

    Forventet anlægsperiode

    • Hjortensgade: maj 2026 - december 2026
    • Regnvandsbassiner: august 2025 - september 2026 

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    I Vester Allé kommer der cykelsti i begge sider af vejen, så ruten bliver tryggere for cyklister. Der etableres to afsætningslommer, som kan bruges af almindelige bilister til at hente eller sætte nogen af, ligesom de kan bruges til varelevering eller ved flytning. 

    Gaden bliver grønnere med nye bede og træer. Vester Allé vil fortsat være ensrettet mod nord fra Museumsgade.

    Forventet anlægsperiode

    September 2025 - april 2026 

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    Ved Skt. Marcus Kirkeplads bliver det grønne hjørne ud mod Langelandsgade og seks p-pladser omdannet til et stort regnvandsbassin med mulighed for ophold. Bassinet kan forsinke rigtig meget regnvand på én gang, så det ikke fosser videre og oversvømmer området længere nede i byen. 

    I Langelandsgade nedenfor kirkepladsen kommer der grønne regnvandsbede med stauder og træer, der både renser og leder vandet sikkert videre. Bedene er en del af klimatilpasningen af området, der bliver bedre rustet til at håndtere store mængder regnvand ved skybrud.

    For at få plads er det nødvendigt at nedlægge ca. 21 af parkeringspladserne i Langelandsgade. Det giver ca. 28 tilbageværende parkeringspladser i den del af gaden, hvoraf 6 er handicappladser. 

    Forventet anlægsperiode

    • Skt. Marcus Kirkeplads: august 2025 - september 2026
    • Langelandsgade: oktober 2025 - februar 2026

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    I Vesterbrogade kommer der cykelsti i begge sider af vejen, og der etableres afsætningslommer, som både kan bruge til varelevering og af almindelige bilister til fx at hente eller sætte nogen af. Derudover bliver der plantet træer og lavet bede, som vil gøre gaden grønnere. Vesterbrogade er ensrettet for bilister i vestgående retning mod Ceres-krydset, mens cykler og busser kan køre i begge retninger.

    Forventet anlægsperiode

    November 2026 -  

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    I Janus La Cours Gade kommer der grønne regnvandsbede med stauder og træer, der både renser og leder vandet sikkert videre. Bedene er en del af klimatilpasningen af området, der bliver bedre rustet til at håndtere store mængder regnvand ved skybrud. For at få plads til bedene, er det nødvendigt at nedlægge ca. 10 af parkeringspladserne i gaden.

    Dertil kommer en enkelt parkeringsplads foran nr. 12, som beboere i gaden har ønsket at nedlægge af hensyn til trafiksikkerhed. Sidstnævnte fremgår ikke af tegningen nedenfor, men gennemføres i forbindelse med arbejdet i gaden.

    Det giver ca. 23 tilbageværende parkeringspladser, hvoraf 2 er handicappladser. Janus La Cours vil fortsat være ensrettet mod vest.

    Forventet anlægsperiode

    Februar 2026 - juni 2026

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    I Teglværksgade kommer der grønne regnvandsbede med stauder og træer, der både renser og leder vandet sikkert videre. Bedene er en del af klimatilpasningen af området, der bliver bedre rustet til at håndtere store mængder regnvand ved skybrud.

    For at få plads er det nødvendigt at nedlægge ca. 18 af parkeringspladserne i gaden. Det giver ca. 48 tilbageværende parkeringspladser, hvoraf 4 er handicappladser. 

    Teglværksgade forbliver ensrettet mod nord. 

    Forventet anlægsperiode

    Maj 2026 - oktober 2026

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    I Nørre Allé bliver fortovet mod nord bredere med plads til flere træer og cykelparkering. Der etableres desuden to afsætningslommer, hvor almindelige bilister kan hente og sætte nogen af, ligesom de kan bruges i forbindelse med varelevering i gaden og ved flytning. 

    Der er etableret bussluse i Nørre Allé mellem Klosterport og munkegaderne, som kan bruges af busser, cykler og lastbiler med ærinde. 

    Forventet anlægsperiode

    Januar 2026 - juli 2026

    Klik på billedet og se planen for hele strækningen (åbner i ny fane)

    Visualiseringer: LYTT Architecture

    Sidst opdateret: 23. april 2026