Gå til hovedindhold

Nyt Vesterbro Torv

I 2025 og 2026 forvandler vi det trafikerede Vesterbro Torv til et smukt og attraktivt byrum midt i Aarhus. Læs mere om omdannelsen, hvad der skal ske og hvornår.

Indhold

    Vi omdanner ét af byens helt centrale pladser: Vesterbro Torv. Aarhus Byråd har vedtaget en forvandlingsplan for torvet, som giver plads til meget mere byliv, flere træer og mere grønt. Vi er i fuld gang med forberedelserne til at gå i jorden i 2025. Aarhusianerne forventes at kunne få glæde af det nye torv i 2026.

    Aktuelt: Nu går vi snart i gang!

    Anlægsarbejdet på Vesterbro Torv går i gang i slutningen af juni og kommer til at fylde en del i byrummet. Derfor bliver de planlagte trafikændringer i forbindelse med projektet gennemført inden længe.

    Vigtige datoer

    • Lørdag d. 7. juni bliver der ensrettet for biler på Vester Allé og Hjortensgade i nordgående retning mellem Museumsgade og Møllevejen. 

    • Lørdag d. 21. juni kommer der bussluse i Nørre Allé mellem Klosterport og de to munkegader. Her kan busser, cyklister og lastbiler passere, som de plejer, mens biler har gennemkørsel forbudt. Beboere har dog fortsat kørende adgang på begge sider af slusen.

    Ændringerne er permanente og en del af den samlede plan for Vesterbro Torv, der skal være fredeligere og grønnere med trygge cykelforbindelser og bedre adgang for bussen. 

    Visualiseringer: LYTT Architecture.

    Mere om det nye Vesterbro Torv

    Vi laver et stort sammenhængende grønt torv, der følger terrænet i tre terrasser. På den solrige nordside - hvor der før var vej og gennemkørsel - bliver der plads til ophold, fællesspisning, marked og aktiviteter. På midten bliver der plads til gående, regnvand, træer og ophold. På sydsiden gør vi plads til at vente på bussen samt til de mange cyklister, der fortsat skal kunne krydse torvet på tværs.

    Der vil fremover stå cirka 25 træer på selve torvet og 70 træer yderligere i gaderne omkring torvet. Ombygningen omfatter nemlig også de tilstødende gader.

    Derudover minimerer vi gennemkørende biltrafik, så hele området bliver mere fredeligt og tryggere at færdes i.

    Omlægningen af Vesterbro Torv får en stor rolle i klimatilpasningen af midtbyen. I det højtliggende terræn oven for Vesterbro Torv, på torvet og i de tilstødende gader laver vi sammen med Aarhus Vand klimatilpasning med grønne løsninger, som kan forsinke op til tre skybrud på én gang, før det ledes videre til Århus Å. Regnen bruges til at forskønne torvet og skal give plads til mere bynatur.

    Vandet bliver forsinket i tre større regnbede ved Sct. Markus Kirkeplads, Botanisk Have og ved Kredsløbs bygninger på Langelandsgade. Vandet dirigeres igennem oplandet via Hjortensgade, Langelandsgade over torvet og endeligt via Janus La Cours Gade til Aarhus Å.

    Vandets vej gennem byen

    Det nye Vesterbro Torv betyder, at torvet ophører med at være knudepunkt for bilister. Det vil stadig være muligt at køre ind til hvilket som helst sted i midtbyen, man vil blot skulle køre en anden og mere direkte vej fra ringgadenettet og Kystvejen. 

    De større veje ind til midtbyen i bil, som fortsat er mulig at bruge, samt parkeringshuse og -anlæg med offentlig adgang. I øjeblikket er Sønder Allé spærret, fordi en bygning er i fare for at styrte sammen. Adgang til Sallings p-hus sker derfor via Amaliegade.

    Omdannelsen af Vesterbro Torv skal særligt tilgodese de bløde trafikanter: cyklister og gående. Når den gennemkørende biltrafik flytter andre steder hen, bliver det mere fredeligt og sikkert at transportere sig aktivt. Det skal bidrage til, at endnu flere ture gennem byen sker på cykel eller gåben, ligesom de, der fortsat er afhængig af bil, får bedre fremkommelighed.

    Se på kortet her, hvor der kommer cykelstier omkring Vesterbro Torv

    cykelstier

    Sydsiden af Vesterbro Torv er nu forbeholdt busser og bløde trafikanter. Det forbedrer fremkommeligheden for buslinjerne 2A, 3A, 4A, 11 og 13, som alle kører på strækningen i dag. De vil tilsammen kunne spare op imod 15 minutter hver time i myldretiden. Det viser beregninger foretaget af COWI for Teknik og Miljø.

    Sidst opdateret: 22. maj 2025