Gå til hovedindhold

Midtvejsseminar: Forankring af personcentreret omsorg

Kom og hør, hvordan Sundhed og Omsorg arbejder med personcentreret omsorg, når vi inviterer til midtvejsseminar vedrørende forankring af en personcentreret omsorgskultur 31. august 2026 i Rådhushallen.

Indhold

    Formål med midtvejsseminar

    Midtvejsseminaret skal markere en milepæl i implementeringen af en personcentreret omsorgskultur i Sundhed og Omsorg - og samtidig kigge ind i det kommende arbejde med at implementere og forankre omsorgsfilosofien og de tilhørende redskaber i Sundhed og Forebyggelse og Pleje og Rehabilitering.  

    Endelig er formålet at dele læring og erfaringer, som allerede er gjort i Ældre og Omsorg samt foreløbige resultater af det igangværende forskningsprojekt. Og dermed også skabe de bedste forudsætninger for at styrke forankringen i Sundhed og Omsorg som organisation på længere sigt og udbrede aktuel viden og erfaringer med vigtige samarbejdspartnere. 

     

    Program

    [opdateres senest 1. juli] 

     

    Baggrund

    I 2023 blev der taget en politisk beslutning om, at personcentreret omsorg skal være den fælles tilgang, som alle borgere mødes af i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Beslutningen er truffet på baggrund af et succesfuldt pilotprojekt på Specialplejehjemmet Skovvang, som fik kompetenceudviklet medarbejdere fra to afdelinger i 2021/2022, og som sidenhen har erfaret vigtige gevinster ved at implementere og forankre en personcentreret omsorgskultur. 

    I perioden 2023-2027 kompetenceudvikles derfor over 2300 medarbejdere på tværs af Sundhed og Omsorg 

    I efteråret 2026 nås en vigtig milepæl; nemlig færdiggørelsen af alle 47 kommunale plejehjem, hvor alle medarbejdere på tværs af alle fagligheder er blevet kompetenceudviklet i personcentreret omsorg i samarbejde med SOSU Østjylland. 

    Forud ligger et fortsat stort arbejde med at forankre det og oversætte ind i den daglige praksis, og det gør vi os dagligt gode erfaringer med. Med det mål for øje at blive særligt kloge på dette, indgår Sundhed og Omsorg aktuelt i et forskningssamarbejde med SOSU Østjylland og Aalborg Universitet.  

    Dette forskningssamarbejde har til formål at generere viden om forankring af personcentreret omsorg, herunder viden om ledelse af og tværprofessionelt samarbejde om en personcentreret omsorgskultur. Projektet vil desuden skabe viden om tværorganisatorisk udvikling af omsorgs- og uddannelsespraksis. 

     

    Om personcentreret omsorg

    Personcentreret omsorg er en neuropædagogisk omsorgsfilosofi og -tilgang, som beror på non-farmakologiske metoder og redskaber. Det er den anbefalede tilgang til relationsarbejde og til fremme af psykosocial trivsel hos alle borgere – og især hos borgere med demens eller anden kognitiv svækkelse.  

    Når medarbejdere begynder at bruge relationsarbejde som et fagligt redskab, styrkes deres evne til tidligt at aflæse, forstå og reagere på borgernes behov og på ændringer i adfærd og dermed fremme trivsel.  

    Ved at uddanne alle i den samme tilgang, styrkes ståstedet for helhedspleje samt det fælles faglige sprog for beboernes psykosociale trivsel. Det øger samtidig medarbejdernes handlekraft i komplekse situationer, mindsker oplevelsen af magtesløshed og styrker arbejdsmiljøet. 

    Tilgangen anvendes i en del kommuner, men Sundhed og Omsorg skiller sig ud ved at have investeret massivt i kompetenceudviklingen på samtlige plejehjem i Ældre og Omsorg – og fremadrettet også for udvalgte medarbejdere i de to øvrige forvaltninger, Sundhed og Forebyggelse og Pleje og Rehabilitering.  

    Når vores medarbejdere undervises i personcentreret omsorg, besøger de tilmed SOSU Østjyllands demenssimulator, hvor de erfarer på egen krop, hvordan det er at have en kognitiv svækkelse.  

    Det er besluttet, at undervisningen og brugen af personcentreret omsorg, tager udgangspunkt i nationalt udviklede og velfunderede redskaber fra Sundhedsstyrelsen:  

    Sidst opdateret: 18. juni 2026