Gå til hovedindhold

Civilsamfund og Samskabelse

Folkehuse (tidligere lokalcentre). Civilsamfund. Frivillighed.

Indhold

    Vi samarbejder om at udvikle velfærd

    I Civilsamfund og Samskabelse arbejder vi med nye velfærdsløsninger. Velfærdsløsninger, som vi skaber i samarbejde med civilsamfundet – altså med borgere, foreninger og interesseorganisationer.

    Det gør vi, fordi vi ved, at vi i fællesskab kan noget andet og noget mere, end vi kan hver for sig. Og fordi vi ved, at aktivt medborgerskab gavner både samfundet som helhed og den enkelte borger.

    Folkehusene (tidligere lokalcentrene)

    Vores kerneopgave er at skabe gode rammer for aktive og sunde fællesskaber lokalt. Fordi det at være en del af et fællesskab, er noget af det vigtigste for menneskers mentale og fysiske helbred – og for vores livsglæde.

    De sunde og aktive fællesskaber opstår gennem ligeværdigt samarbejde med borgere og foreninger, bl.a. i kommunens folkehuse. Det er Aarhus Kommune, der finansierer, administrerer og driver folkehusene, mens det er lokale borgere og foreninger, der skaber fællesskaber og livsglæde gennem aktiviteter, arrangementer og medborgerlige relationer.

    Genlyd og fællesskaber

    Den samme samskabelsesånd kan man finde på Genlydaarhus.dk. En hjemmeside som vi i Civilsamfund og Samskabelse driver, men hvor det er byens borgere, der inviterer hinanden til nye relationer, oplevelser og fællesskaber.

    Vær med

    Vil du være med til at skabe livsglæde og fællesskab i dit lokalområde?

    Find dit lokale folkehus her eller se de mange spændende opslag på Genlydaarhus.dk, hvor du også selv kan lave opslag og invitere andre borgere til samvær, f.eks. over en fælles interesse.

    Ledelse

    Kontorchef Maj Morgenstjerne

    majmo@aarhus.dk
    5171 5388

    Sidst opdateret: 2. januar 2024