Mobilitet - Cyklistundersøgelsen
Oplysninger om Teknik og Miljøs behandling af dine personoplysninger ved Mobilitet.
I forbindelse med vores behandling af dine svar i cyklistundersøgelsen, benytter vi personoplysninger til følgende formål:
- At indsamle info fra aarhusianerne i fht. deres ønsker til cykelstier, cykelparkering og tryghedsskabende initiativer for cyklister
Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse.
- Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e. Det er frivilligt at svare på spørgsmålene og det har ingen konsekvenser, hvis man ikke svarer.
Teknik og Miljø behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Vi behandler dine personoplysninger, f.eks. din e-mailadresse og IP-adresse, for at kunne registrere dine svar i cyklistundersøgelsen eller kontakte dig i forbindelse med modtagelsen af præmie i lodtrækning. Formålet er at gøre det muligt for Aarhus Kommune at håndtere dine input, ønsker eller forslag til forbedringer af cykelinfrastrukturen.
Teknik og Miljø videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Vi videregiver dine personoplysninger, når vi enten har lovhjemmel til det eller er forpligtede, f.eks. til vores databehandler, rådgivere eller andre relevante parter. Videregivelsen sker kun i dét omfang, som er nødvendigt for at kunne behandle og analysere dine svar i cyklistundersøgelsen. Derudover kan dine oplysninger blive videregivet til andre myndigheder eller instanser, hvis det er nødvendigt som led i en afgørelse, vi skal træffe, fx i forbindelse med en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Teknik og miljø behandling af personoplysningerne sker hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er, at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren eller der forefindes andet gyldigt overførselsgrundlag. Du kan bede om en kopi af overførselsgrundlaget eller det vil blive gjort tilgængeligt for dig ved henvendelse til mobilitet@mtm.aarhus.dk.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Teknik og Miljø kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.
Teknik og Miljø opbevarer personoplysningerne så længe det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under afsnittet om formål. Derudover er Teknik og Miljø pålagt at opbevare personoplysningerne, indtil overlevering til arkiv efter arkivlovens regler.
Personoplysninger i forbindelse med spørgeskemaet vil blive slettet 1 år efter spørgeskemaets afslutning, og slettes hos databehandleren 5 hverdage efter, at kommunens anvendelse af platformen for spørgeskemaet og databehandlingen er afsluttet.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger.
Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne.
Retten til sletning af oplysninger hos offentlige myndigheder er begrænset på grund af reglerne om journalisering og arkivering.
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Teknik og Miljø
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Teknik og Miljø
Hvis du har spørgsmål til Teknik og Miljøs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Aarhus Kommunens databeskyttelsesrådgiver på sikker mail her.