Gå til hovedindhold

Byggeri

Oplysninger om Byggeris behandling af dine personoplysninger

Indhold

    Vi skal bruge personoplysninger om dig, for at vi som myndighed kan behandle sagen efter reglerne i byggelovgivningen, planloven, adresseloven og lov om bygnings- og boligregistrering.

    Oplysningerne indsamler vi primært hos dig og offentligt tilgængelige kilder, men det kan også i forbindelse med vores oplysning af sagen være nødvendigt for os at indsamle oplysninger hos andre fx sagens parter og folkeregistret.

    Vores behandling af personoplysninger er således lovhjemlet  i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige og artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

     

    Ud over de oplysninger du sender os, behandler vi personoplysninger om dig i form af:

    • Navn, adresse, matrikelnummer, e-mail, ejerforhold og tlf.nr.

    Vi videregiver dine personoplysninger til andre, når vi er berettigede eller forpligtede til det fx til sagens parter og BBR-registreret. Oplysninger vil blive videregivet i det omfang videregivelsen er nødvendig for vores behandling af sagen fx i forbindelse med partshøring af naboer, videregivelse til klageinstans eller når det er påkrævet som led i en afgørelse, vi skal træffe, fx afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Vi overlader desuden personoplysningerne til vores leverandører (databehandlere), der opbevarer oplysningerne sikkert i elektronisk form.

    Det er overvejende dig, der giver personoplysninger. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Teknik og Miljø kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.

    Teknik og Miljø opbevarer personoplysningerne så længe, det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under afsnittet om formål. Derudover er Teknik og Miljø pålagt at opbevare personoplysningerne, indtil overlevering til arkiv efter arkivlovens regler. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer personoplysningerne i forbindelse med behandlingen. Det afhænger af, hvornår vi konkret afleverer personoplysningerne til arkivmyndighederne.

    Du har ret til at anmode om indsigt i personoplysningerne, vi behandler vedrørende dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne.

    Du skal dog være opmærksom på, at vi kun sjældent vil kunne imødekomme en anmodning om sletning. For det første kan sletning kun finde sted i det omfang, det ikke er i strid med arkivloven med dertil hørende bekendtgørelser, og for det andet er vi forpligtet til at gemme de oplysninger, vi behandler om dig, indtil de ikke længere har administrativ eller retlig betydning og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Det er derfor ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger.

    Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Teknik og Miljø 

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

    Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Teknik og Miljø

    Aarhus Kommune 
    Teknik og Miljø
    Byggeri
    Karen Blixens Boulevard 7
    8220 Brabrand
    Telefon: 8940 2213
    E-mail: byggesag@mtm.aarhus.dk

    Har du spørgsmål i forbindelse vores behandlinger af dine oplysninger, kan du kontakte os.  Hvis du har mere generelle spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på e-mail: databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.

    Sidst opdateret: 29. januar 2026