Almene Boliger
Oplysninger om Teknik og Miljøs behandling af dine personoplysninger ved Bystrategi
Vi behandler personoplysningerne til følgende formål:
Vi skal bruge personoplysninger om dig, for at vi som myndighed kan behandle din sag efter reglerne i almenboliglovgivningen, byfornyelseslovgivningen eller boligreguleringsloven.
Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:
Databeskyttelsesforordningens:
Artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
Artikel 9, stk. 2, litra f i det omfang, der er tale om behandling af personfølsomme oplysninger.
Almindelige personoplysninger: navn, adresse, telefonnummer, matr.nr. mv.
Vedrører din sag indeklimaforhold kan det være relevant for os at behandle personfølsomme oplysninger om dit helbred. Disse oplysninger bliver ikke indhentet hos andre end dig uden dit samtykke.
De almindelige personhenførbare oplysninger om dig indsamler vi primært hos dig og offentlig tilgængelige kilder, men det kan også i forbindelse med vores oplysning af sagen være nødvendigt for os at indsamle oplysninger hos andre fx andre offentlige myndigheder, udlejer (privat udlejer eller almen boligorganisation) mv.
Teknik og Miljø videregiver dine personoplysninger til andre, når vi er berettigede eller forpligtede til det. Dine almindelige personhenførbare oplysninger vil således kunne videregives fx til andre offentlige myndigheder, private virksomheder, udlejer (privat udlejer eller almen boligorganisation) mv. Oplysninger vil blive videregivet i det omfang videregivelsen er nødvendig for vores behandling af din sag fx i forbindelse med partshøring, videregivelse til klageinstans eller når det er påkrævet som led i en afgørelse, vi skal træffe, fx afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Vi overlader desuden personoplysningerne til vores leverandører (databehandlere), der opbevarer oplysningerne sikkert i elektronisk form.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Teknik og Miljø kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.
Vi opbevarer personoplysningerne i Teknik og Miljøs systemer.
Teknik og Miljø opbevarer personoplysningerne så længe det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under afsnittet om formål. Derudover er Teknik og Miljø pålagt at opbevare personoplysningerne, indtil overlevering til arkiv efter arkivlovens regler. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer personoplysningerne i forbindelse med behandlingen. Det afhænger af, hvornår vi konkret afleverer personoplysningerne til arkivmyndighederne.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne.
Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Teknik og Miljø.
Den dataansvarlige er:
Aarhus Kommune
Teknik og Miljø
Bystrategi, Almene Boliger
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89404400
E-mail: almeneboliger@mtm.aarhus.dk
Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne. www.datatilsynet.dk