Ungeprofilen – unge udenfor job og uddannelse
Oplysninger til unge om Sundhed og Omsorgs behandling af personoplysninger ved deltagelse i Ungeprofilen, unge udenfor job og uddannelse.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- I forbindelse med deltagelse i Aarhus Kommunes Ungeprofilundersøgelse behandler vi dine personoplysninger. Undersøgelsen er et vigtigt bidrag til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv. Undersøgelsen hjælper med at indsamle viden om, hvordan det er at være ung i dag, hvilket er med til at hjælpe kommunen i deres arbejde. Resultaterne fra undersøgelsen bruges til at styrke de unges sundhed og trivsel.
- At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, aktindsigter, byrådsforespørgsler, budgetmodeller og til bidrag ind i Aarhus Kommunes myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor den enkelte kan identificeres, og kun yderst få analysekonsulenter har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.
Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse.
- Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af databeskyttelsesforordningen Artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra j og databeskyttelseslovens §10 samt oplysninger om strafbare forhold jf. databeskyttelsesloven §8.
- Vi behandler dit CPR-nummer med henblik på entydig identifikation med hjemmel i databeskyttelsesloven §11, stk. 1.
- Det er frivilligt at svare på spørgsmålene og det har ingen konsekvenser, hvis man ikke svarer.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Vi behandler de personoplysninger, som du angiver i din besvarelse af spørgeskemaet. Der vil i forbindelse med spørgeskemaet både være tale om almindelige og følsomme personoplysninger. Spørgsmålene handler overordnet om sundhed, trivsel og risikoadfærd og i enkelte tilfælde strafbare forhold.
- CPR-nummeret anvendes udelukkende til at sikre, at de unge kun besvarer undersøgelsen én gang. Når undersøgelsen er afsluttet, slettes CPR-nummeret helt.
Sundhed og Omsorg videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Sundhed og Omsorgs databehandlere, der opbevarer personoplysninger i sikre systemer på vegne af Sundhed og Omsorg på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale. Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører.
- Aarhus Kommune behandler dine personoplysninger med henblik på at få et aktuelt billede af unges overordnede sundhed og trivsel i kommunen. For at danne dette billede vil dine personoplysninger indgå i statistiske og videnskabelige analyser, der foretages af os. Enhver offentliggørelse af resultater fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret.
- Selvstændigt dataansvarlige forskere der udfører samfundsmæssig interessant forskning og statistik.
Hvis Sundhed og Omsorg efter en konkret vurdering videregiver oplysninger til en anden selvstændig dataansvarlig, har denne ansvaret for, at du får besked om, at der er indsamlet personoplysninger ved Sundhed og Omsorg. En sådan videregivelse vil kun finde sted i overensstemmelse med lovgivningen, og vil altid kun omfatte nødvendige relevante data. For videregivelser til forskere gælder altid at en eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultat ikke må ske på en sådan måde, at det er muligt at identificere enkeltpersoner.
Det er overvejende dig, der giver Sundhed og Omsorg personoplysninger i spørgeskemaet.
Vi opbevarer dine personoplysninger samt spørgeskemabesvarelser i 5 år efter udløbet af besvarelsesperioden.
Du har normalt efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder så som indsigt, indsigelse og berigtigelse. Da denne behandling er en statistisk behandling er hjemlet i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.litra e bortfalder disse rettigheder (artikel 15, 16, 18 og 21) jf. Databeskyttelseslovens §22, stk. 5 om begrænsninger i rettigheder ved videnskabelige og statistiske behandlinger.
Du kan læse mere om rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Du skal vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.
Husk at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, og hvis der er spørgsmål, som du ikke ønsker at svare på, kan du springe dem over.
Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Sundhed og Omsorg
Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Aarhus kommune, Sundhed og Omsorg, Politik, Udvikling og Kommunikation på sikker mail.