Gå til hovedindhold

Undersøgelse af APN-sygepleje i kommunen

Oplysninger om Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger ved undersøgelse af APN-sygepleje i kommunen

Indhold

    Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og Aarhus Universitet udfører et fælles forskningsprojekt om APN-sygepleje i en kommunal kontekst. Projektet undersøger, hvilke karakteristika der kendetegner de borgere, som modtager APN-indsatser, hvordan APN-sygeplejersker bidrager til koordinering og organisering af borgerforløb, samt hvordan APN-sygeplejerskerne indgår i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. Formålet er at skabe ny viden om APN-sygepleje som kan styrke kvaliteten i indsatsen for borgere med komplekse behov i en kommunal kontekst. Efterfølgende vil der blive udgivet tre videnskabelige artikler, samt anbefalinger til praksis.

    At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: aktindsigter, byrådsforespørgsler, budgetmodeller og økonomianalyser, udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte individ kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.

    Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:

    • Sundhedsloven §138- (kommunal sygepleje) §119 (sundhedsfremmende og forebyggende initiativer) §5 – definition af behandling

    • GDPR: Artikel 6, stk. 1, litra e

    • GDPR: Artikel 9, stk. 2, litra g

    • DBL §11 - CPR-nummer som identifikation

    Sundhed og Omsorg behandler følgende kategorier af personoplysninger:

    Almindelige personoplysninger:

    • Medarbejdere: Navn, alder, faggruppe og uddannelse, ansættelsessted og køn.

    • Borgere: Navn, alder, køn, bopæl

    Følsomme personoplysninger:

    • Borgere: Helbredsoplysninger, forbrug af sundhedsydelser

    Fortrolige oplysninger:

    • Borgere: CPR-nr.

     

    Alle personoplysninger vil anonymiseres, og vil aldrig kunne tilbageføres til dig eller enkeltpersoner.

    Det er alene Sundhed og Omsorg, der behandler dine personoplysninger.

    Sundhed og Omsorgs databehandlere (leverandør), der behandler personoplysninger sikkert på vegne af Sundhed og Omsorg på baggrund af instruks i en lovpligtig databehandleraftale

    Hvis Sundhed og Omsorg efter en konkret vurdering videregiver oplysninger til en anden selvstændig dataansvarlig, har denne ansvaret for, at du får besked om, at der er indsamlet personoplysninger ved Sundhed og Omsorg. En sådan videregivelse vil kun finde sted i overensstemmelse med lovgivningen, og vil altid kun omfatte nødvendige relevante data. For videregivelser til forskere gælder altid at en eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultat ikke må ske på en sådan måde, at det er muligt at identificere enkeltpersoner.

    Der overføres ikke oplysninger til tredjelande i dette projekt.

    Det er overvejende dig, der giver personoplysninger via observation og interview. Derudover indhentes oplysninger via kommunens omsorgsjournal. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Sundhed og Omsorg kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.

    Vi opbevarer personoplysningerne i Sundhed og Omsorgs sagsbehandlingssystem.

    Projektperioden er fastsat til tre år og forventes afsluttet i juli 2029. Herefter vil personoplysningerne blive slettet.

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne. 

    I forhold til formålet med at skabe ny viden om APN-sygepleje og udarbejde anbefalinger til praksis Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.

    Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

    I forhold til de 3 videnskabelige artikler: Du har normalt efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder så som indsigt, indsigelse og berigtigelse. Da denne behandling er en statistisk behandling hjemlet i databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e bortfalder disse rettigheder jf. databeskyttelseslovens §22, stk. 5 om begrænsninger i rettigheder ved videnskabelige og statistiske behandlinger.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Sundhed og Omsorgs - Ældre og Omsorg på sikker mail.

    Datatilsynet har udgivet en vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

    Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Sundhed og Omsorgs - Ældre og Omsorg på sikker mail.

    Sidst opdateret: 15. oktober 2026