Tilfredshedsmåling i hjemmeplejen
Oplysnnger i forbindelse med gennemførelse af tilfredshedsmålinger og spørgeskemaundersøgelser.
I forbindelse med gennemførelse af tilfredshedsmålinger og spørgeskemaundersøgelser, vil vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Vi behandler personoplysninger om dig i kategorierne identifikationsoplysninger så som CPR-nummer, navn og adresse. Derudover behandler vi personlige oplysninger såsom køn, alder og oplysninger om hjemmeplejeydelser,
samt dine svar fra denne undersøgelse. Det gør vi for at kunne udvikle de eksisterende, samt nye indsatser med henblik på at øge trivslen og tilfredsheden blandt modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje.
Oplysningerne behandles fortroligt, ligesom det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen. Oplysningerne bliver anvendt i Aarhus Kommunes videnskabelige og statistiske undersøgelser. Enhver offentliggørelse af resultat fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret.
Vores behandling sker på baggrund af Artikel 6., stk. 1, litra e. – Behandling af persondata til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse og databeskyttelsesloven: §11 – Behandling af CPR-nummer med henblik på entydig identifikation.
Vi har indhentet oplysninger fra Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorgs Omsorgsjournal Columna Cura. Oplysningerne i elektronisk form bliver fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører af undersøgelser. De oplysninger, vi her behandler om dig, vil blive slettet når behandlingen er gennemført.
Du har ret til at anmode om at se, berigtige og få slettet af dine oplysninger.
Den dataansvarlige er Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Kommunikation og Analyse, Rådhuset, Park Allé 2, 8000 Aarhus C, som kan kontaktes på thkapo@aarhus.dk.
Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.
Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.