Hans Madsilius Ellermann og Hustrus Legat
Oplysninger om Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger ved behandlingen af din ansøgning til Hans Madsilius Ellermann og Hustrus Legat
Vi behandler personoplysningerne til følgende formål:
Når borgere indsender ansøgning om legatportioner fra Hans Madsilius Ellermann og Hustrus Legat. Aarhus Kommune behandler dine personoplysninger for at kunne behandle din ansøgning om legatet og vurdere, om du opfylder betingelserne for at modtage en legatportion. Legatet uddeles årligt til borgere i Aarhus, som er værdigt trængende.
Kommunen bruger derfor blandt andet oplysninger om din økonomiske situation som en del af behandlingen til at vurdere, om du opfylder betingelserne for at modtage legatet. Du sender et udfyldt ansøgningsskema elektronisk eller fysisk til kommunen, og som en del af behandlingen indhenter kommunen din årsopgørelse, når du har givet kommunen tilladelse til det.
Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:
- GDPR – artikel 6, stk. 1, litra a
- GDPR, artikel 9, stk. 2, litra a
- Databeskyttelsesloven §11 (behandling af CPR-nummer)
Sundhed og Omsorg behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Almindelige personoplysninger
- Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, fødselsdato, oplysninger om børn, indkomstoplysninger
Følsomme personoplysninger
- Medlemskab af Folkekirken
Fortrolige oplysninger
- CPR-nummer
Sundhed og Omsorg videregiver eller overlader personoplysningerne til følgende modtagere:
Pengeinstituttet (Danske Bank), som foretager udbetalingen af legatportion på vegne af Sundhed og Omsorg, såfremt ansøger tildeles legatportion.
Sundhed og Omsorgs behandling af personoplysninger ved behandling af din ansøgning om legatportion fra Hans Madsilius Ellermann og Hustrus legat sker ikke uden for EU og EØS.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger via den fysiske eller elektroniske ansøgningsblanket. Dog indhenter vi selv indkomstoplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Sundhed og Omsorg kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune.
Vi opbevarer personoplysningerne i Aarhus Kommunes journaliseringssystem, GetOrganized.
Oplysningerne omkring udbetalingerne gemmes jf. bogføringsloven i op til 5 år. Oplysninger arkiveres i vores arkivsystem
Årsopgørelserne slettes efter endt behandling.???
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne.
Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.
Det samtykke du har givet til behandlingen kan til en hver tid trækkes tilbage, dog uden at ændrer på lovligheden af den behandling der allerede måtte være foretaget.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Sundhed og Omsorg på post@mso.aarhus.dk.
Datatilsynet har udgivet en vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte sekretariatet på 41 87 38 41.