Evaluering af Faste, Tværfaglige og Selvstyrende teams
Oplysninger om Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger ved Evaluering af Faste, Tværfaglige og Selvstyrende teams
Vi behandler personoplysningerne til følgende formål:
I perioden fra 2024-2025 er der arbejdet med et projekt om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i distrikt Syd i Pleje og Rehabilitering, hvor dit team har deltaget. Det har indebåret afprøvninger af forskellige typer af møder – fx planlægningsmøder, sparrings- og koordineringsmøder (morgenmøder), vagtplanlægningsmøder og teammøder. Formålet med møderne har været at øge medarbejdernes indflydelse på planlægningen og koordineringen af opgaveløsningen hos borgerne.
Afprøvningen skal nu evalueres og i den forbindelse gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med udvalgte spørgsmål fra den generelle trivselsmåling. Formålet er at finde ud af, om arbejdet med afprøvning af selvstyrende teams har betydning for medarbejdernes arbejde og trivsel.
At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte individ kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.
Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:
Vores behandling af personoplysninger er lovhjemlet i Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra C (Arbejdsmiljøloven) og Databeskyttelseslovens § 12 ("Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne" indgået mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet) samt i Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Artikel 6., stk. 1, litra e. Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Sundhed og Omsorg behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Almindelige personoplysninger: Navn, arbejdssted, faggruppe, arbejdsmail
Fortrolige oplysninger: CPR-nummer
Sundhed og Omsorg videregiver eller overlader personoplysningerne til følgende modtagere:
Sundhed og Omsorgs databehandlere (SurveyXact), der behandler personoplysninger sikkert på vegne af Sundhed og Omsorgs på baggrund af instruks i en lovpligtig databehandleraftale.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Sundhed og Omsorg kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, samt fra egne systemer og Silkeborg Data Løn (som Aarhus Kommune benytter).
Vi opbevarer personoplysningerne i Sundhed og Omsorgs egne systemer og Sundhed og Omsorgs databehandleres systemer (SurveyXact) indtil undersøgelsen er gennemført. Personhenførbare data anonymiseres senest 31/12-2026.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne.
Du har normalt efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder så som indsigt, indsigelse og berigtigelse. Da denne behandling er en statistisk behandling hjemlet i databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e bortfalder disse rettigheder jf. databeskyttelseslovens §22, stk. 5 om begrænsninger i rettigheder ved videnskabelige og statistiske behandlinger.
Datatilsynet har udgivet en vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Sundhed og Omsorgs Analyseteam på Sikker mail