Digitale sundhedskompetencer blandt medarbejdere
Oplysninger om Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger ved undersøgelse af digitale sundhedskompetencer blandt medarbejdere
Vi behandler personoplysningerne til følgende formål:
- at undersøge medarbejdernes digitale sundhedskompetencer før og efter implementering af ny medicinteknologi
- at belyse medarbejdernes forudsætninger for at anvende ny medicinteknologi i praksis, herunder deres motivation, tryghed, oplevede kontrol og evne til aktivt at engagere sig i digitale løsninger
- at belyse medarbejdernes oplevelse af oplæring, støtte og adgang til digitale løsninger, der fungerer og passer til arbejdsgangene
- at belyse eventuelle barrierer og udfordringer i forbindelse med brugen af den nye medicinteknologi
Formålet er derudover at opnå viden om, hvordan implementeringen af ny medicinteknologi påvirker medarbejdernes digitale sundhedskompetencer over tid, og om der sker ændringer fra før til efter implementeringen.
Resultaterne skal anvendes som grundlag for:
- at identificere behov for målrettet oplæring, støtte og eventuel efter- og videreuddannelse af medarbejdere
- at styrke fremtidige implementeringer af velfærdsteknologi ved at tilpasse introduktion og oplæring
- at forebygge, at digitale løsninger skaber utilsigtede udfordringer i arbejdsgange eller øger ulighed i sundhed
- At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: aktindsigter, byrådsforespørgsler, budgetmodeller og økonomianalyser, udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte individ kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.
Reglerne for vores behandling af personoplysningerne følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:
- Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e.
Sundhed og Omsorg behandler følgende kategorier af personoplysninger:
- Almindelige personoplysninger: alder, faggruppe, ansættelsessted og svar om digitale sundhedskompetencer
Sundhed og Omsorg videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Sundhed og Omsorgs databehandlere, der opbevarer personoplysninger sikkert på vegne af Sundhed og Omsorg på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale.
Sundhed og Omsorgs behandling af personoplysningerne sker i enkelte tilfælde hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren. Såfremt det gør sig gældende, kan du bede om en kopi af overførselsgrundlaget ved henvendelse til Digitalisering på Sikker mail.
Det er overvejende dig, der giver personoplysninger herunder ved dine besvarelserne gennem spørgeskemaet.
Vi opbevarer personoplysningerne i Sundhed og Omsorgs system til indsamling af spørgeskemadata samt systemer til analyse af spørgeskemadata.
Sundhed og Omsorg opbevarer personoplysningerne så længe det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under afsnittet om formål. Oplysningerne slettes senest ved udgangen af 2026.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysningerne.
Du har normalt efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder så som indsigt, indsigelse og berigtigelse. Da denne behandling er en statistisk behandling hjemlet i databeskyttelsesforordningens artikel 6.1.e bortfalder disse rettigheder jf. databeskyttelseslovens §22, stk. 5 om begrænsninger i rettigheder ved videnskabelige og statistiske behandlinger.
Datatilsynet har udgivet en vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du har spørgsmål - sådan kontakter du Sundhed og Omsorg
Hvis du har spørgsmål til Sundhed og Omsorgs behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Staben for Politik, Udvikling og Kommunikation på Sikker mail.