Gå til hovedindhold

Sundhedsplejens vejledning af brugerne af Barselshuset

Oplysninger om Børn og Unges behandling af dine personoplysninger ved Sundhedsplejens vejledning af brugerne af Barselshuset

  • Læs op

Indhold

    Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

    • At kunne lade dig indgå i vores virtuelle møde i forbindelse med Sundhedsplejens vejledning af brugerne af Barselshuset.

    Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:

    • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), som sker som led i den aftale om vejledning mødedeltagelsen ses som.
    • Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e), som omhandler behandling af følsomme personoplysninger der er offentliggjort. Rådgivningen foregår i grupper med andre borgere, og skal derfor betragtes som et offentlig rum. Hvad du selv nævner på dette møde vil være betragtet som offentliggjort, da de andre deltagere ikke kan pålægges tavshedspligt.

    Børn og Unge behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

    • Almindelige personoplysninger, bl.a. live-billeder under mødet, oplysninger du nævner så som navn, familiære forhold, problemstillinger der søges vejledning om. Derudover gælder det kontaktoplysninger der anvendes i forbindelse med tilmeldingen og styringen af mødedeltagelsen.

    • Følsømme personoplysninger, i form af helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger du selv nævner på mødet.

    Børn og Unge videregiver eller overlader dit barns og dine personoplysninger til følgende modtagere:

    • Børn og Unges databehandlere, der behandler personoplysninger i sikre systemer på vegne af Børn og Unge på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale. Behandlingen der foregår er udelukkende administration af mødedeltagelsen og selve video/lydtransmissionen i forbindelse med mødet. Der gemmes ingen optagelser fra mødet, og heller ingen noter eller andet. Dine kontaktoplysninger der har været anvendt slettes umiddelbart efter mødedeltagelsen.

    Børn og Unges behandling af personoplysningerne sker hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren. Du kan bede om en kopi af overførselsgrundlaget ved henvendelse til post@mbu.aarhus.dk.

    Det er udelukkende dig som forælder, der giver Børn og Unge personoplysninger forud for, og under dette rådgivningsmøde.

    Vi opbevarer dine kontaktoplysninger indtil mødet er afholdt, hvorefter de slettes. Der gemmes ingen optagelser eller noter fra selve mødet.

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dit barn og dig. 

    Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen kun har kontaktoplysninger om dig, indtil mødet er afholdt.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børn og Unge på sikker mail her.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

    Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Børn og Unge

    Hvis du har spørgsmål til Børn og Unges behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Sundhedsplejen på sikker mail her.

    Sidst opdateret: 23. august 2023