Gå til hovedindhold

Registrering af hjemmeundervisning

‎Oplysninger om Børn og Unges behandling af personoplysninger ved registrering af hjemmeundervisning

  • Læs op

Indhold

    I forbindelse med din tilkendegivelse af at dit barn hjemmeundervises registrerer vi nogle personoplysninger om jer. Vi behandler dit barns og dine personoplysninger til følgende formål:

    • Registrering af at dit barn hjemmeundervises
    • Dokumentation af lovpligtige tilsyn Aarhus Kommune skal føre med hjemmeundervisningen
    • At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: aktindsigter, byrådsforespørgsler, budgetmodeller og økonomianalyser, udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte barn kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.

    Reglerne for vores behandling af dit barns og dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:

    • Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, friskoleloven, herunder 35 vedr. tilsyn
    • artikel 6, stk 1., e), i databeskyttelsesforordningen
    • databeskyttelseslovens § 11

    Børn og Unge behandler følgende kategorier af personoplysninger om dit barn og dig:

    • Almindelige personoplysninger: Navne, barnets klassetrin, seneste skole, klassetype, adresse og telefonnummer
    • Fortrolige oplysninger: CPR-numre

    Børn og Unge videregiver eller overlader som udgangspunkt ikke dit barns og dine personoplysninger til andre. Dog kan der videregives oplysninger til:

    • Selvstændigt dataansvarlige forskere der udfører samfundsmæssig interessant forskning og statistik.

    Hvis Børn og Unge efter en konkret vurdering videregiver oplysninger til en anden selvstændig dataansvarlig, har denne ansvaret for, at du får besked om, at der er indsamlet personoplysninger ved Børn og Unge. En sådan videregivelse vil kun finde sted i overensstemmelse med lovgivningen, og vil altid kun omfatte nødvendige relevante data. For videregivelser til forskere gælder altid at en eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultat ikke må ske på en sådan måde, at det er muligt at identificere enkeltpersoner.

    Intern udveksling af oplysninger i kommunen

    For at sikre den bedste understøttelse af arbejdet med børn og unge arbejder Børn og Unge ud fra et 0-18 års perspektiv, som giver Børn og Unge det bedste grundlag for samarbejde, videndeling og inddragelse af forældre.

    I Børn og Unge udveksler vi derfor personoplysninger, når udveksling af personoplysninger er nødvendig for de opgaver, som Børn og Unge er pålagt at varetage som myndighed. Børn og Unges enheder udveksler f.eks. personoplysninger i overgangen fra dagtilbud til skole. Det gør vi for at sikre barnet de bedst mulige rammer og et godt tværfagligt samarbejde i vores tilbud. Tilsvarende udveksling af kan finde sted til andre relevante afdelinger i Aarhus Kommune f.eks. Sociale Forhold og Beskæftigelse, når det er nødvendigt i forbindelse med Børn og Unges opgaver.

    Det er dig som forælder, der giver Børn og Unge personoplysningerne i forbindelse med denne registrering. Hvis det også er dig der forestår hjemmeundervisningen, er det også dig der i forbindelse med tilsyn indgår i tilsynet og dermed afgiver eventuelle personoplysninger der. I situationer, hvor det er nødvendigt for at Børn og Unge kan løse sine opgaver, kan vi også få personoplysninger fra andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, f.eks. fra Sociale Forhold og Beskæftigelse.

    Vi opbevarer dit barns og dine personoplysninger i Børn og Unges i vores sagsbehandlingssystem og elevadministrationssystem i 10 år efter hjemmeundervisningen er afsluttet.

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dit barn og dig. 

    Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.

    Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børn og Unge på post@mbu.aarhus.dk.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

    Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Børn og Unge

    Hvis du har spørgsmål til Børn og Unges behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Børn og Unge på post@mbu.aarhus.dk.

    Sidst opdateret: 1. september 2023