Gå til hovedindhold

Håndtering af sikkerhedsbrud

Oplysninger om Børn og Unges behandling af personoplysninger ved håndtering af sikkerhedsbrud

Indhold

    Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

    • At kunne udsende orienteringsbrev om sikkerhedsbruddet
    • At foretage lovpligtig sagsbehandling om sikkerhedsbruddet

    Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:

    • Databeskyttelsesforordningens artikel 33 og 34 om sikkerhedsbrud
    • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e
    • Databeskyttelsesloven §11 om anvendelse af CPR
    • Journaliseringspligt og arkivlovgivning

    Børn og Unge behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

    • Almindelige personoplysninger, CPR, navn, og andre kontaktoplysninger

    Børn og Unge videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger i forbindelse med behandling af sikkerhedsbruddet. Dog overlader Børn og Unge personoplysninger til vores databehandlere, der behandler personoplysninger sikkert på vegne af kommunen, på baggrund af en instruks i en lovpligtig databehandleraftale.

    Hvis Børn og Unge efter en konkret vurdering videregiver oplysninger til en anden selvstændig dataansvarlig, har denne ansvaret for, at du får besked om, at der er indsamlet personoplysninger ved Børn og Unge. En sådan videregivelse vil kun finde sted i overensstemmelse med lovgivningen, og vil altid kun omfatte nødvendige relevante data.

    Børn og Unges behandling af personoplysningerne sker i enkelte af de beskrevne behandlinger hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren. Du kan bede om en kopi af overførselsgrundlaget ved henvendelse til post@mbu.aarhus.dk.

    Børn og Unge har til håndtering af sikkerhedsbruddet fået dine oplysninger fra vores administrative systemer, i kraft af at enten dine oplysninger eller dit barns oplysninger indgår i sikkerhedsbruddet.

    Vores sagsbehandling er lovpligtig, og Børn og Unge opbevarer personoplysningerne så længe det er nødvendigt og sagligt for at opfylde de faglige formål, der er angivet under første afsnit. Derudover er Børn og Unge pålagt at opbevare personoplysningerne, indtil overlevering til arkiv efter arkivlovens regler. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer personoplysningerne i forbindelse med håndtering af sikkerhedsbrud. Det afhænger af, hvornår vi konkret afleverer personoplysningerne til arkivmyndighederne.

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dit barn og dig. 

    Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børn og Unge på sikker mail her.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

    Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Børn og Unge

    Hvis du har spørgsmål til Børn og Unges behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Aarhus Kommune, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J., som kan kontaktes på sikker mail her.

    Sidst opdateret: 29. oktober 2024