Evaluering af Ammehjælpen
Oplysninger om Børn og Unges behandling af dine personoplysninger ved Evaluering af Ammehjælpen
Børn og Unge ønsker gennem spørgeskemaundersøgelse at evaluere tilbuddet Ammehjælpen.
Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 e, som led i vores myndighedsudøvelse bør vi vurdere og evaluere tilbuddene til borgerne og sikre den bedst mulige betjening af borgerne.
Børn og Unge behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
CPR og navn til udsendelse af spørgeskema, samt dine besvarelser i spørgeskemaet vedr. oplevelse af kontakten med Ammehjælpen.
Børn og Unge videregiver eller overlader dit barns og dine personoplysninger til følgende modtagere:
Børn og Unges databehandlere ifm. spørgeskemasystemet, der opbevarer personoplysninger sikkert på vegne af Børn og Unge på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale.
Børn og Unges behandling af personoplysningerne sker i enkelte tilfælde hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren. Du kan bede om en kopi af overførselsgrundlaget ved henvendelse til post@mbu.aarhus.dk.
Det er dig som forælder der giver Børn og Unge personoplysninger (dine svar) i spørgeskemaet, mens oplysninger om din kontakt til Ammehjælpen stammer fra vores fagsystemer.
Dine personoplysninger i evalueringen vil blive slettet senest 31. marts året efter du har besvaret. Det skyldes at vi laver opsamling årligt ved årsskiftet og evaluerer i månederne derefter. Alle rapporter der offentliggøres fra evaluering vil være fuldt anonyme.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dit barn og dig.
Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder.
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børn og Unge på sundhed@mbu.aarhus.dk.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Børn og Unge
Hvis du har spørgsmål til Børn og Unges behandling af dine personoplysninger kan du kontakte Sundhed på sundhed@mbu.aarhus.dk.