Gå til hovedindhold

Analyse af trivsel blandt skoleledere og administrationsledere

Oplysninger om Børn og Unges behandling af dine personoplysninger ved Analyse af trivsel blandt skoleledere og administrationsledere

Indhold

    Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

    •    At analysere hvad der udfordrer trivslen for skoleledere og administrationsledere i forbindelse med den administrative understøttelse på skoleområdet, og på den baggrund identificere tiltag og handlinger til at forbedre trivslen inden for de politisk besluttede rammer.
    •    At støtte op om udarbejdelse af statistikker og videnskabelige undersøgelser til understøttelse af arbejdet med: aktindsigter, byrådsforespørgsler, budgetmodeller og økonomianalyser, udvikling af kommunes tilbud, ressourceplanlægninger, evaluering og forbedring af vores indsatsstrategier, og til bidrag ind i vores myndighedsopgaver og faktiske forvaltningsvirksomhed. Der offentliggøres ikke resultater, hvor det enkelte barn kan identificeres, og kun yderst få medarbejdere har adgang til oplysningerne ved udarbejdelsen af statistikkerne.

    Reglerne for vores behandling af dine personoplysninger følger af nedenstående lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger til disse:

    •    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e

    Børn og Unge behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

    •    Almindelige personoplysninger: navn, rolle og organisationstilknytning
    •    Fortrolige personoplysninger: dine personlige svar på spørgsmål vedr. din trivsel i organisationen og oplevelser af den administrative understøttelse på skoleområdet

    Børn og Unge videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

    •    Børn og Unges databehandlere, der opbevarer personoplysninger sikkert på vegne af Børn og Unge på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale.

    Børn og Unges behandling af personoplysningerne sker i enkelte tilfælde hos databehandlere uden for EU og EØS. De lovmæssige grundlag for overførsler til disse databehandlere er at der er indgået en EU standardkontrakt med databehandleren. Du kan bede om en kopi af overførselsgrundlaget ved henvendelse til post@mbu.aarhus.dk.

    Det er dig selv, der giver Børn og Unge personoplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet. 

    Vi opbevarer dine personoplysninger i Børn og Unges sikre filsystem på et lukket drev, hvor kun få medarbejdere der arbejder med analysen i HR og Organisation, har adgang. Vi sletter oplysningerne med udgangen af 2025

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig. 

    Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du har også ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen typisk er forpligtet til at gemme de oplysninger vi har noteret om dig, indtil den ovennævnte slettefrist indtræder. 

    Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børn og Unge på post@mbu.aarhus.dk.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk 

    Hvis du har spørgsmål – sådan kontakter du Børn og Unge
    Hvis du har spørgsmål til Børn og Unges behandling af dine personoplysninger kan du kontakte hro@mbu.aarhus.dk.  

    Sidst opdateret: 15. maj 2025