LEGO-verdener og brætspil: Kreativ læring for børn med gode læringsforudsætninger
Risskov Skole har de seneste to år arbejdet med at udfordre elever med gode læringsforudsætninger. Gennem Ugle-grupper sætter skolen temaforløb med masser af kreativitet på programmet.
Katrine Fisker Madsen hiver lysegrå og mørkegrønne LEGO-plader ned fra et skab. På hver af de to LEGO-plader udspiller der sig en verden af selvbyggede- og opfundne LEGO-figurer-, træer og bænke. Tina Meldgaard finder tilhørende tegninger med byggevejledninger til de to små pladeverdener.
”Det er eleverne fra Ugle-gruppen på tredje årgang, som selv har fundet på hver deres LEGO-verden. Efterfølgende har de så siddet og lavet byggevejledninger til deres verdener”, fortæller Tina Meldgaard.
Tina Meldgaard og Katrine Fisker Madsen er begge pædagoger og arbejder i SFO’en på Risskov Skole. Og så underviser de elever med gode læringsforudsætninger i træhytten ’Uglen’, hvor de netop er ved at vise LEGO-verdenerne frem.
”Vi har ikke kaldt det Ugle-grupper for at sammenligne børnene med kloge ugler, men fordi lokalet, vi er I, hedder Uglen”, siger Tina Meldgaard.
De første erfaringer fra Ugle-grupperne
Børne- og Undervisningsministeriet har besluttet, at folkeskolerne fra skoleåret 2024/25 skal styrke indsatsen i at identificere børn med høj begavelse og skabe bedre rammer for deres trivsel og udvikling i skolens fællesskaber.
Risskov Skole er én af tre skoler i Aarhus Kommune, som har bidraget til et pilotprojekt ved at samle erfaringer med, hvordan man pædagogisk kan arbejde med højt begavede elever. Erfaringer, som danner afsæt for et nyt kursusforløb, og som har skabt ny praksis på skolerne.
”Vi startede Ugle-grupperne for to år siden. Først var det kun for elever fra 3. klassetrin. Nu har vi både elever fra 2. og 3. klassetrin”, fortæller Tina Meldgaard.
LEGO-byggevejledninger, kodning og selvopfundne brætspil
På skolen er det Tina Meldgaard og Katrine Fisker Madsen, som står i spidsen for arbejdet med eleverne med høj begavelse og de elever, som viser tegn på høj begavelse.
”Vi kalder det børn med højt læringspotentiale. Formålet med gruppen er at skabe trivsel og fællesskaber. Men også et rum, hvor der er plads til at nørde opgaver med høj taksonomi”, siger Katrine Fisker Madsen.
For størstedelen af de elever, som er en del af Ugle-grupperne på Risskov Skole, er ikke blevet screenet eller testet for høj begavelse. I stedet er det klassens lærere og pædagoger, som udpeger de elever, de mener, kunne have gavn af Ugle-grupperne.
Eleverne og deres forældre bliver derefter spurgt, om de vil være med i en Ugle-gruppe. For eleverne har selv muligheden for at vælge, om vil være en del af Ugle-grupperne eller ej. Kun få elever har i enkelte forløb takket nej.
Elevernes undervisning er udformet som projektorienteret undervisning med et pædagogisk fokus, hvor der er givne temaer. Her er eleverne blandt andet blevet introduceret til temaet spil, hvor de har udarbejdet deres egne brætspil.
”Vi sætter bare rammen gennem et tema og hjælper dem fra idé til produkt. Indenfor temaet kan eleverne selv vælge, hvad de synes, kunne være interessant at arbejde med. Nogle elever ville for eksempel kode på et tidspunkt. Der blev vi nødt til at få lidt hjælp fra en ekspert”, fortæller Tina Meldgaard.
Kast jer ud i det
Selvom alle skoler først fra dette skoleår er forpligtet til at screene og undervisningsdifferentiere, så højt begavede bliver støttet bedre i deres udvikling, læring og trivsel, har de højt begavede børn altid været der. Derfor har det været vigtigt for Risskov Skole at få erfaringer med, hvordan alle børn får de bedste forudsætninger for at deltage i fællesskabet med deres individuelle forskelligheder.
Ud fra de erfaringer Tina Meldgaard og Katrine Fisker Madsen har opsamlet i arbejdet med Ugle-grupperne, har de et par råd, som de gerne vil dele. De mener, at det er vigtigt, at man som fagpersonale kaster sig ud i det uden at tænke, at man skal opfinde den dybe tallerken:
”Det bedste man kan gøre, er at gribe fat i noget, man selv kender. Og så er processen i det, børnene laver, vigtigere end selve indholdet. Opgaverne kan sagtens være åbne og uden et facit”, fortæller Tina Meldgaard.
Og så understreger de, at det kan være rart at være to pædagoger eller lærere om projektet. For Katrine Fisker Madsen og Tina Meldgaard har det været vigtigt at kunne bruge hinanden til sparring på de forskellige projekter.
”Det er rart, at vi er to voksne til favne projektet ordentligt, og hvor vi også kan støtte og guide hinanden. På samme tid kan vi også bedre støtte op om børnenes individuelle behov i arbejdet med deres projekter. Og hjælpe dem med struktur, udfordringer og sparring på deres arbejde”, siger Tina Meldgaard.
Fakta om indsatsen for børn med høj begavelse
Cirka fem procent af børnene i folkeskolen har en høj begavelse. Denne gruppe er i risiko for mistrivsel, da de kan være oversete i klassesammenhænge. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet besluttet, at folkeskolerne fra skoleåret 2024/25 skal styrke indsatsen i at identificere hvilke børn, der har en høj begavelse og skabe bedre rammer for deres trivsel og udvikling i skolens fællesskaber.
Fra starten af dette skoleår tilbyder Børne- og Undervisningsministeriet screeningsværktøjer, som skal bruges til at finde børn med høj begavelse på 1. klassetrin.
Som et led i at blive klædt på til at arbejde med børn med høj begavelse som pædagog og lærer, tilbyder Aarhus Kommune workshops og dialogmøder om børn med høj begavelse.