Hvor er overhalingsbanen?
Kender du det, at du kører bag en langsom traktor, og ikke kan komme forbi, fordi vejen er smal, og der konstant kommer modkørende? Sådan kan det føles at gå i skole for et barn med høj begavelse.
Af Johanne Kloster Christensen, Børn og Unge Kommunikation
Hvordan man får skabt en overhalingsbane, så der også er gode deltagelsesmuligheder i læringsrummet for de højt begavede? Netop dén udfordring arbejdede deltagerne med til den første workshop om børn med høj begavelse.
Cirka fem procent af børnene i folkeskolen har en høj begavelse. Og de er i højere risiko for mistrivsel end flertallet, da de kan være oversete i klassesammenhænge.
Som et led i at blive klædt på til at arbejde med børn med høj begavelse, tilbyder Aarhus Kommune et kompetenceudviklingsforløb workshops og dialogmøder for skolernes pædagogiske personale.
For flere af lærerne, pædagogerne og lederne er metaforen om at køre bag en traktor en øjenåbner for, hvor frustrerende det kan være at blive holdt tilbage, når man nu godt kan komme hurtigere frem, hvis der bare var plads.
”Metaforen med at holde tilbage for traktoren giver et godt billede af, hvor frustrerende det må være som et barn med høj begavelse, når man ikke bliver udfordret nok. Jeg kan selv genkende den frustrerende følelse fra netop den situation med at blive holdt tilbage af traktoren”, fortæller en deltager på workshoppen.
Høj begavelse i forklædning
Workshoppen på VIA er en del af et længere forløb, hvor der også indgår afprøvning i egen praksis, fælles udvikling med skolens ledelse og et afsluttende dialogmøde på tværs af skoler.
Forløbet er bygget med fokus på, at deltagerne skal have ny viden, som skal kunne indarbejdes i en faglig praksis lokalt på skolerne samtidigt med, at skolen træder nye fælles stier i arbejdet med høj begavelse.
Lektor Maria Nyborg fra VIA er én af oplægsholderne til workshoppen. Hun gør deltagerne klogere på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk på mange måder hos børnene.
Hun gør det blandt andet klart, hvordan det kan vise sig som asynkron udvikling, adfærdsproblemer eller være en del af forklaringen på, hvorfor et barn underpræsterer eller underyder i klasserummet. Høj begavelse bliver også ofte påvist i forbindelse med en udredning for en psykisk diagnose.
”Jeg har fået kastet et nyt lys på de elever, hvor jeg før tænkte, at de hang i bremsen. Det giver god mening, at det kan have en sammenhæng med, at de ikke bliver udfordret nok”, fortæller en matematiklærer, fortæller en matematiklærer til workshoppen.
Generelt er det endnu en øjenåbner for nogle af deltagerne, at børn, der eksempelvis underpræsterer, kan være højt begavede. Men også hvordan det kan skabe mistrivsel hos børnene, når de er højt begavede og ikke bliver udfordret nok.
Klar, parat, undervisningsdifferentiér
Men hvordan skaber vi så de gode deltagelsesmuligheder – aka overhalingsbanen i læringssituationen? Her understreger Maria Nyborg først og fremmest , at der ikke er grænser for den kreative frihed, når det gælder om at prøve undervisningsmetoder- og differentiering til gavn for alle børn.
”At være dygtig til at differentiere undervisningen handler overordnet om at skaffe sig indblik i elevernes forudsætninger og potentialer og bruge den viden til at støtte eleverne bedst muligt i deres faglige udvikling”, fortæller Maria Nyborg.
Deltagerne får i samme ombæring uddelt inspirationsmaterialer og konkrete undervisningsmaterialer.
Materialerne bygger på, at børnene bliver mødt med forskellige niveauer eller taksonomier i opgaverne. På den måde bliver der skabt forskellige vejbaner for klassens børn, uanset hvor de er i deres læring.
”Jeg synes, at det lyder spændende med den differentierede undervisningsform. Det vil jeg gerne prøve af i min egen undervisning og se, hvordan det fungerer”, fortæller en anden matematiklærer.
For nogle af deltagerne er det nyt at tænke undervisningsdifferentiering i forhold til børn med høj begavelse, hvor man differentierer med afsæt i forskellige niveauer for kompleksitet i opgaver.
For andre er det ikke nyt, men stadig en god reminder om, at det gavner børnene.
Fakta om kurset
Cirka fem procent af børnene i folkeskolen har en høj begavelse. Denne gruppe er i risiko for mistrivsel, da de kan være oversete i klassesammenhænge. Derfor har Forligskredsen om Folkeskolen besluttet, at folkeskolerne fra skoleåret 2024/25 skal styrke indsatsen i at identificere, hvilke børn der har en høj begavelse samt skabe bedre rammer for deres trivsel og udvikling i skolens fællesskaber.
Fra starten af dette skoleår tilbyder Børne- og Undervisningsministeriet screeningsværktøjer, som skal bruges til at finde børn med høj begavelse på 1. klassetrin. Dem finder du her: https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/elever-med-hoej-begavelse
Aarhus Kommune tilbyder et kompetenceudviklingsforløb med workshops og dialogmøder om børn med høj begavelse i bredere børnefællesskaber.
Formålet er at skabe ny praksis på skolen og skabe afsæt for den fælles forståelse af, hvordan man lokalt på skole kan få et fælles fagligt sprog og syn på børn med høj begavelse.