‘De hurtige hjerner’ på Lystrup Skole

Af Emmaluna Cherencq, Børn og Unge Kommunikation

“Forestil dig den mest kedelige opgave du har derhjemme. For mig er det at folde strømper noget af det værste jeg ved. Forestil dig så, at så snart du er færdig med at folde strømper, så kommer der én og giver dig flere strømper, du skal folde - og det sker igen og igen. Det er sådan, det kan føles at gå i skole for et barn med høj begavelse,” fortæller Mie Thorgaard Bønløkke. 

Hun er lærer på Lystrup Skole og de sidste to år har hun, sammen med skoleleder Katja Uth, arbejdet på at finde og udfordre den gruppe af elever, der har en høj begavelse. 

Undersøgelser viser nemlig, at elever med høj begavelse har højere risiko for at komme i mistrivsel, hvis ikke de bliver udfordret fagligt.  

På Lystrup Skole begyndte indsatsen som led i at nedbringe skolefravær. Dér gik det op for personalet, at fravær både kan være psykisk og fysisk betinget. Samtidig blev de opmærksomme på, at børn med høj begavelse er i større risiko for at mistrives. De besluttede derfor, at de ville forsøge om en indsats for at finde og udfordre elever med høj begavelse. 

Alle børn skal lære at lære 

For at blive rigtig dygtige til at finde ud af, hvilke elever der har en høj begavelse, har de på Lystrup Skole screenet alle børn på alle årgange. Der er nemlig mange forskellige træk og kendetegn ved at have en høj begavelse, og det er ikke altid oplagt, hvem i elevgruppen der har en høj begavelse.  

På de to år er både Katja og Mie blevet meget klogere på, hvorfor det er vigtigt også at tænke elever med høj begavelse ind i undervisningstilrettelæggelsen: 

“Vi skal tilrettelægge undervisning, hvor elever med høj begavelse også får lov at stå på tæer. Nogle af de her elever kan godt klare sig igennem hele skolesystemet uden at gøre en stor indsats, og derfor er det vigtigt at vi får lært alle børn, hvordan det er at lære noget man ikke kan. For alle børn skal lære at lære,” forklarer Mie.

De hurtige hjerner 

Mange børn med en høj begavelse ser mønstre og strukturer, og de kan lynhurtigt regne ud, hvad svaret på opgaven er uden at lave alle mellemregningerne. Her gælder det om at klæde læreren på til at udfordre eleven på en anden måde, så de ikke skal lave den samme slags opgave mange gange for de har jo regnet den ud: 

“De regner det hurtigt ud og de har en god hukommelse. Vi kalder det for ‘de hurtige hjerner’. Nogle gange kan det gå for hurtigt for nogle af dem, og her bliver ens rolle som underviser bliver at få dem til at gå tilbage i processen og få dem til at gå i dybden,” fortæller Mie. 

Fællesskaber med spejling 

Derudover tilrettelægger skolen også forløb i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvor de elever, der har en høj begavelse, mødes. Eleverne mødes to timer om ugen til et særlig tilrettelagt forløb, hvor de bliver udfordret med for eksempel projektbaseret arbejde.  

Her kan Mie virkelig mærke, at der er en helt speciel energi i lokalet når eleverne mødes og bliver aktiveret: 

“Det er en fantastisk oplevelse at opleve, hvor mange idéer de har og hvor meget de byder ind under de her forløb,” siger hun og fortsætter: 

“Jeg går glad fra undervisning og jeg bliver virkelig grebet af at underviser fordi eleverne er så engagerede.” 

Det bliver også et fællesskab iblandt eleverne, og det er også noget af det Katja og Mie mærker gør en forskel. Mange børn med høj begavelse kan nemlig godt føle sig anderledes i et almindeligt klassefællesskab: 

“Mange af de her børn sætter ord på, at de føler sig anderledes. De tænker, føler sig og sanser anderledes. Og det er sårbart. Så det at være omkring og kunne spejle sig i andre, det gør vildt meget for dem. Og det er virkelig meningsfuldt som underviser at få lov at se, at det faktisk betyder noget, det vi gør,” forklarer Mie. 

De er stadig ved at øve sig 

Selvom de på Lystrup Skole har arbejdet med elever med høj begavelse i to år nu, synes Katja og Mie, at der stadig er meget at lære om denne elevgruppe. Der er også stor opbakning til projektet, både blandt skolebestyrelsen, forældre og lærere: 

“Der er flere af mine kollegaer, der kommer og siger til mig, at de simpelthen kan mærke på enkelte elever, at de virkelig blomstrer efter de er begyndt i vores forløb og vi kan også mærke det ind i undervisningen, at der er en øget trivsel fordi vi får øjnene op som lærere for den her gruppe af elever,” fortæller Mie.  

Det går rigtig godt, men der er stadig meget at øve sig på for at kunne arbejde endnu bedre med elever, der har en høj begavelse. 

“Det hele kommer tilbage til, at alle er dygtige til noget og alle har en vigtig opgave. Det handler om at finde det og dyrke det, og det er det, vi gerne vil i arbejdet med elever med høj begavelse,” siger Katja. 

Indsats for børn med høj begavelse 

Cirka 5% af børn i folkeskolen har en høj begavelse og de er en ofte overset gruppe. Denne gruppe er i risiko for mistrivsel, da de ofte er oversete i klassesammenhænge. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet besluttet, at folkeskolerne fra skoleåret 2024/25 skal styrke indsatsen i at identificere hvilke børn, der har en høj begavelse. Fra starten af skoleåret tilbyder de screeningsværktøj, som skal bruges til at finde børn med høj begavelse på første årgang.  

Henover vinteren vil vi, i Aarhus Kommune, tilbyde en række online-kurser til skolerne.

Du kan læse mere om indsatsen for børn med høj begavelse på AarhusIntra (for medarbejdere i Aarhus Kommune)