Hvad sker der, når børn vender juleglæden på hovedet?
”Jeg har givet en gave til et barn, jeg ikke kender. Den lå alligevel i mit skab, så den kan lige så godt komme ud til en anden og blive leget med. Det betyder noget for mig at alle børn kan komme op i skolen efter jul og fortælle deres venner om ting, de har fået til jul.”
Citatet kommer fra en elev fra 5.B på Højvangskolen i Aarhus. 5.B og resten af skolens elever giver nemlig "Omvendt julegaver" til andre børn i år: De har været i skabe og skuffer for at finde deres eget brugte legetøj, så andre børn kan få glæde af det.
Hvad er Omvendt julegaver?
Det hele startede i elevrådet på Mellemtrinnet.
"Vi vil arbejde for et fællesskab, som vi selv kan mærke og skabe"
Det fortalte et helt nyt elevråd på Mellemtrinnet i efteråret til deres elevrådskontaktperson, Araz Mamedova Chounik. Han havde spurgt, hvad de ville arbejde for i år. Og så fødtes ideen om "Omvendt julegaver,” der ikke handler om at FÅ, men om at GIVE.
Resultat? En fyldt gavevogn, som nu skal ud at glæde andre børn.
”Jeg skal hjem og finde en gave, og jeg har snakket med min mor om det. Alle børn skal have en god jul, og det er bedre for naturen når vi genbruger gaver”
Eleverne er helt solgt til at give
"Vores elever kommer nu spørger mig: Hvor mange gaver må jeg gerne give?”, fortæller kontaktlærer Araz Mamedova Chounik.
"Så taler vi om, hvad det betyder at have noget, at give noget og anerkende hinandens forskelligheder. Det hænger så fint sammen med Højvangskolens værdigrundlag om fællesskab, forskellighed og faglighed. Når eleverne reflekterer over deres handlinger, bliver de bevidste om, hvordan de skaber et godt fællesskab omkring sig. Det er så fin en dannelse, og jeg kan virkelig mærke, hvordan de vokser med opgaven.”
Hvem får gaverne?
Det gør børn og unge, som er en del af "Broen Aarhus", en ny, frivillig og ulønnet forening, som hjælper børn ind i gode fællesskaber, fx dans eller spejder. Gaverne vil bidrage til at alle børn i Aarhus kan opleve glæden ved at få en julegave. 5.B og kammeraterne giver gaverne videre til Broen Aarhus mandag den 19. december.
Om:
Den frivillige forening Broen Aarhus arbejder for at få alle børn og unge med i fællesskaberne, som et supplement til de andre gode initiativer, der allerede er i gang. Se hvad de laver: