Fra drømmemødeplan til light version

Da Kløverhulen startede på forløbet “ Op i tid i dagtilbuddene” havde de store ambitioner om at skabe deres helt egen drømmemødeplan. De ville kaste det hele op i luften og sammensætte en ny plan, hvor de ekstra timer skulle bruges til at skabe mere ro og fleksibilitet i hverdagen. Det fortæller Annemarie Jørgensen, der til dagligt er pædagogisk leder i Kløverhulen:

“Vi hang fast i idéen om, at alle skulle have en tidlig dag, og alle skulle have en lukkevagt, men måske har vi en medarbejder, der trives bedst med at møde kl. 10 hver dag. Hvorfor skal alle så være der på skift til kl. 16, hvis nogen synes, det er federe at være der til senere?”, fortæller hun.

Kløverhulen overvejede også at lave en “ønskebrønd”, hvor medarbejderne kunne byde ind med deres gode ideer og ønsker til mødeplanen. Det kunne f.eks. være at gå kl. 14 om fredagen.

På papiret en god ide, men pga. af arbejdet med Dagtilbud for alle har Kløverhulen dog valgt en anden vej, hvor de i stedet arbejder med mødeplanen i mindre skridt:      

”Vi skal passe på ikke at få for mange projekter oveni hinanden. Så hellere tage ét skridt ad gangen, så vi kan få alle i huset med”, forklarer Emma Sørensen, der er pædagog i vuggestuen.

Selvom ønskebrønden lige nu er sat på pause, kan de begge godt lide tanken om ønskebrønden: 

“Jeg tror ikke nødvendigvis, at vi kommer til at gå den vej, men det handler om at være nysgerrige og finde de små greb, der kan gøre en stor forskel”, supplerer Annemarie.

1. Placer timerne der, hvor de giver mest mening

I første omgang har ledelsen og medarbejderne valgt at kigge på de tidspunkter i løbet af dagen, hvor de oplever, at de ofte er presset ude hos børnene:

"Det kan være, at en medarbejder kan mærke, at et kvarter eller en halv time mere om morgenen kunne give mere ro på nervesystemet og skabe en langt mere rolig morgen sammen med børnene”, forklarer Annemarie.

Og Emma tilføjer:

”Præcis. Det gælder også om eftermiddagen. Giver det mening, at man går kl. 15? Eller vil det give noget at vente til 15.15 eller 15.30? På den måde kan vi alle sammen komme med input til, hvornår vi har brug for flere hænder på stuen."

Derfor lægger Kløverhulen også op til, at det er medarbejderne selv, der skal byde ind med, hvor de ser, at timerne kan komme mest til gavn. Det er dem, der kender hverdagen bedst og skal kunne se en mening med det, slår de begge to fast.

2. Brug forberedelsestiden til at tænke langsigtet

Som en del af arbejdet med mødeplanen vil Kløverhulen også zoome ind på forberedelsestiden – og hvordan de kan bringe den i spil for at skabe mere overskud i hverdagen.

De ser flere muligheder i, at medarbejderne får større frihed til at disponere deres forberedelsestid efter, hvornår de har brug for den – og evt. kan forberede sig derhjemme.

"For eksempel kan man tilrettelægge et helt år frem ud fra de opgaver, man ved kommer. Det kan være, at jeg ved, at jeg har tre overflytningssamtaler i august – så planlægger jeg efter at skabe tid til det,” siger Annemarie.

Det ville skabe en mere fleksibel og differentieret tilgang, der passer bedre til den enkelte medarbejders behov. Men det stiller også krav.  

"Man bliver nødt til at tænke langsigtet. Ikke bare opgive forberedelsen, fordi man ikke lige skal noget i denne uge, men tænke fremad," uddyber Emma. 

3. Gør mødeplanen til et fælles ansvar 

Sidst men ikke mindst håber Annemarie og Emma, at arbejdet med en ny og mere fleksibel mødeplan kan være med til at styrke sammenhængskraften og det fælles ansvar på tværs af huset.

Emma siger:

“Jeg tror, vi skal se på hele organiseringen på tværs af vuggestue, børnehave. Hvordan hjælper vi hinanden? For nogle gange har vi ikke nok øje for hinanden.”

Det er Annemarie enig i:  

"I alle de år, jeg har været leder, har jeg sagt, at alle har et ansvar for børnene. Hvis Emma pludselig skal forberede en akut samtale, så er det alles ansvar at få det til at lykkes – ikke kun hendes”, siger hun og tilføjer:

”Hvis vi giver medarbejderne indsigt i mødeplanen, kan det give en bedre forståelse af, hvordan tingene hænger sammen – og at vi har de timer, vi har”.

De har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan de vil styrke den fælles bevidsthed, men de er enige om, at ansvaret for vagtplanen ikke kun ligger hos den pædagogiske leder og mødeplanlæggeren - og det er en god start.  

Og det er ikke den eneste fordel, Anne Marie kan se for sig:

"Jeg tror, det ville øge arbejdsglæden og motivationen at opleve, at vi står sammen", slutter hun af.