Gå til hovedindhold
Det gode pædagogliv

Børn og unge investerer i uddannelse

Det skal være attraktivt for medarbejdere i Børn og Unge at tage en uddannelse til pædagog eller pædagogisk assistent. Derfor tilbyder vi vores medarbejdere forskellige uddannelsesmuligheder.

1. mar. 2024

Indhold

    I Børn og Unge ønsker vi at skabe de bedst mulige vilkår for, at medarbejdere i de aarhusianske dagtilbud kan uddanne sig til pædagog eller pædagogisk assistent.

    Flere uddannede medarbejdere er nemlig én af forudsætningerne for, at vi også i fremtiden kan sikre høj kvalitet og nærværende og kompetente voksne, der brænder for at give de mindste børn den bedste start på livet.

    Se hvilke uddannelsesmuligheder, vi kan tilbyde dig.

    Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage fat på personaleafdelingen.

    Er du ansat som dagplejer, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Børn og Unge, kan du uddanne dig til meritpædagog. Der er forskellige varianter af meritpædagog uddannelsen. Uddannelsens moduler og prøver er de samme, men længden og uddannelsesstrukturen er forskellig. 

    Den 3½-årige meritpædagoguddannelse på deltid

    • På denne uddannelse er du deltidsstuderende under hele uddannelsen, hvor du har undervisning dagligt. Du er desuden i praktik i 7 uger.
    • Det er et krav, at du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring ved studiestart.

    Læs mere om uddannelsen til meritpædagog hos VIA: 

    Meritpædagoguddannelsen

    Er du pædagogmedhjælper, har du mulighed for at tage en uddannelse til pædagogisk assistent med merit for din erfaring. Uddannelsen tager 42 uger og giver både mulighed for ansættelse som pædagogisk assistent og adgang til at læse videre på den ordinære pædagoguddannelse.

    • Uddannelsen tager 42 uger + ferie
    • Du skal være 25 år
    • Du skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring
    • Du får dækket alle udgifter

    Læs mere om uddannelsen hos SOSU Østjylland: 

    Merituddannelse som pædagogisk assistent (EUV1)

    Læs mere om at læse til pædagogisk assistent på 42 uger – ansøgningsfrist december 2023:

    Pædagogisk assistent på 42 uger

    Læs mere om at blive pædagogisk assistent på 42 uger med outdoorprofil – ansøgningsfrist 16/6 2023:

    Pædagogisk assistent på 42 uger med outdoorprofil

    Du kan uddanne dig til pædagogisk assistent i Aarhus Kommune. Som pædagogisk assistentelev bliver du ansat i et dagtilbud eller på en skole/SFO. Din hverdag kommer til at veksle mellem undervisning på SOSU Østjylland og oplæring, hvor du afprøver af dine færdigheder ude blandt børn og unge.

    På uddannelsens hovedforløb får du elevløn fra din arbejdsgiver – både i skoleperioder og i praktikperioder. På uddannelsens grundforløb kan du søge om SU, når du er fyldt 18 år.

    Se pjecen Bliv pædagogisk assistentelev i Aarhus Kommune: 

    Sidst opdateret: 1. marts 2024