Dagtilbud for alle
Læs mere om vores indsats 'Dagtilbud for alle'
Indhold
Formål
Alle børn skal opleve, at de er en værdifuld del af fællesskaber med andre børn i dagpleje, vuggestuer og børnehaver.
Alle børn har brug for at lege, lære og udvikle sig i fællesskaber med andre børn, som har forskellige behov og forudsætninger.
Alle ledere og medarbejdere øver sig i at samarbejde om og skabe bedre mulighed for, at alle børn kan være del af og lege i trygge og stimulerende fællesskaber med andre børn.
Vi arbejder med Dagtilbud for alle i to spor:
Vi har startet en bydækkende bevægelse, hvor alle kommunens vuggestuer, børnehaver og dagplejer udvikler den pædagogiske praksis med børnene. Målet er at flere børn trives og udvikler sig i de brede børnefællesskaber.
Alle ledere og medarbejdere i Aarhus Kommunes dagtilbud er i årene 2023 til 2026 del af et kompetenceforløb, hvor de arbejder med specialpædagogiske principper i almen praksis. De arbejder samtidig med at udvikle læringsmiljøerne i deres lokale institution, så flere børn kan deltage i de brede børnefællesskaber.
Kompetenceudviklingen sker som aktionslæring, hvor medarbejderne har fælles øvebaner på deres egen stue eller i deres gruppe sammen med børnene.
Forløbet bygger på Aarhus Kommunes fælles børnesyn og på deltagernes egen viden og erfaringer med god pædagogik.
Dagtilbud med børn visiteret efter § 83 i Barnets lov tilrettelægger og tilpasser kompetenceudviklingen med afsæt i deres børnegruppe, sådan at de kan udvikle deltagelsesmuligheder for alle børn med afsæt i børnegruppens forudsætninger og behov.
Mere om praksisnær kompetenceudvikling
Når en vuggestue eller børnehave går i gang med et kompetenceforløb, deltager den pædagogiske leder sammen sine kolleger dagtilbuddets lederteam og ressourcepersoner i en række workshops. Workshoppene afholdes af konsulenter fra den pædagogiske afdeling (PUF) og PPR i Børn og Unge.
Herefter står den pædagogiske leder står for afdelingens kompetenceforløb, der omfatter alle medarbejdere. Lederen og evt. afdelingens pædagogiske fyrtårn planlægger og afholder workshops og igangsætter, understøtter og følger op på medarbejdernes øvebaner.
På en læringssamtale før kompetenceforløbet beslutter dagtilbuddets lederteam, hvad både dagtilbud og afdelinger fokuserer på i forløbet. Det omsætter hver afdeling til øvebaner for medarbejderne.
Det faglige fundament for Dagtilbud for alle
Det fælles grundlag for Dagtilbud for alle er den fælles kvalitetsforståelse i den pædagogiske læreplan og aktuel viden om og erfaringer med at bruge specialpædagogiske principper.
Specialpædagogiske principper handler om indrette læringsmiljøerne, så alle børn oplever forudsigelighed, mening, passende forventninger, positiv kontakt, legemuligheder samt udvikling/progression i deres læring og udvikling.
Medarbejderne justerer altså læringsmiljøerne, og samtidig organiserer de sig og samarbejder på en måde, der passer til deres børnegruppes behov og forudsætninger.
Dagtilbud for alle er del af en fælles bevægelse og kulturudvikling for bredere børnefællesskaber i Børn og Unge.
Byrådet har afsat 55 mio. kr. til arbejdet med Bredere børnefællesskaber.
Af dem har byrådet afsat i alt 26,6 mio. kr. til at udvikle Dagtilbud for alle, fordelt over en 4-årig periode fra 2023-2026.
Dit barn skal have de bedste muligheder for at være del af børns små og store fællesskaber i jeres lokale dagtilbud. Derfor styrker vi samarbejdet om at udvikle pædagogik og organisering i alle vuggestuer og børnehaver i Aarhus Kommune. For flere børn kan trives og udvikle sig tæt på fællesskaberne og deres kammerater.
Tættere på fællesskaberne er navnet på et forløb, der understøtter pædagogisk personale i dagtilbud med at skabe de flere fællesskaber for børn som har støttebehov, i et tæt samarbejde med kollegaer fra PPR. De anvender egne erfaringer og får ny viden om specialpædagogiske greb og udvikler deres organisering, sammen med børnene. Målet er, at personale, forældrene og PPR i fællesskab giver flere børn mulighed for at deltage i fællesskaberne – både med mindre grupper af børn og i de brede fællesskaber i deres lokale institution.
Børnehuset Næringen udviklede greb til at bringe børn tæt på fællesskaberne
Børnehuset Næringen i Ellevang Dagtilbud har haft en central rolle i Tættere på fællesskaberne. Børnehuset har, sammen med resten af dagtilbuddet og forældrene, gennemført et konkret samarbejde, hvor de har udviklet specialpædagogiske kompetencer og systematiseret deres samarbejde, med fokus på forebyggelse og børns fællesskaber.
Billede til evt. thumbnail: Skærmbillede fra video.png
Sådan gjorde de
- De gav to børn med støttebehov mulighed for at blive i deres lokale dagtilbud og blive del af børnegruppen i Næringen.
- De høstede erfaringer med specialpædagogisk praksis i arbejdet med alle børnene i børnehuset.
- De udviklede en model for systematisk og tæt samarbejde med PPR.
- Med modellen blev konsulenter fra PPR sparringspartnere, helt tæt på hverdagen med børnene.
- De så på fællesskaber frem individer, bl.a. ved at arbejde med mindre grupper af børn.
- De arbejdede tæt sammen med forældrene i hele forløbet.
Pædagogiske ledere har bidraget til fælles viden
Fundamentet for forløbet er en survey, hvor pædagogiske ledere fra Aarhus Kommunes 0-6 års institutioner i 2023 har fortalt, hvordan de i deres afdeling arbejder med specialpædagogiske greb.
Tættere på fællesskaberne sluttede i november 2025 og evalueres. Forløbet bliver et vigtigt bidrag ind i arbejdet med at udvikle specialpædagogiske kompetencer i samtlige vuggestuer og børnehaver i Aarhus Kommune. Målet er at flere børn får en tidlig og god støtte ind i fællesskabet i den lokale vuggestue og børnehave, så de kan forblive i deres vante, almene tilbud.
Om dagtilbud for alle
Med Dagtilbud for alle har Aarhus Kommune sat fokus på at udbrede viden og erfaringer med specialpædagogiske greb, så det giver varig værdi for alle børn i de brede børnefællesskaber.
Dagtilbud for alle er del af den fælles udvikling af bredere børnefællesskaber i Aarhus Kommune. Byrådet har sat 26,6 mio. kr. af til at udvikle Dagtilbud for alle, fordelt over en 4-årig periode fra 2023-2026.
Nu leger flere børn og voksne i Børnehaven Åby
I Børnehaven Åby er flere børn begyndt at deltage i de fælles lege. Det lykkedes, da børnehaven involverede både børn og voksne i udvikling af legemiljøerne.
Mikrohandlinger åbner fællesskaber for flere børn
Legemanuskripter er bare en af mange mikrohandlinger, som kan give flere børn mulighed for at deltage i de almene børnefællesskaber – her kommer forklaringen.