Gå til hovedindhold
Dekorativt billede - cremefarvet og lyserød sideinddeling på 1920 gange 100 pixel

 

Du er blevet inviteret til samtale - tillykke! Nu skal du i gang med at forberede dig til det første møde.

Generelle tips:

  • Tag din ansøgning, CV og bilag med samt papir og kuglepen
  • Forbered et eller to spørgsmål til ansættelsesudvalget om det, du er oprigtigt nysgerrig efter at vide
  • Læs mere om stedet på deres hjemmeside og brug de links til yderligere information, der er i stillingsopslaget
  • Forbered et velovervejet svar på, hvorfor du er interesseret i stillingen - hvad er din motivation?
Dekorativt billede - lyserød og cremefarvet sideinddeling på 1920 gange 100 pixel

Første samtale

Vores første samtale er en screening, og den varer typisk tre kvarter. 

Vi prøver at afdække, hvordan din erfaring og uddannelse kan komme i spil til den stilling, du har søgt.

Derfor vil gerne høre mere om din motivation: Hvorfor har du valgt lige præcis at søge denne stilling? Vi spørger også om dig som leder, hvordan er din adfærd og stil - og om du har eksempler på, hvordan det ser ud i hverdagen.

Det er OK, hvis du ikke har ledererfaring. Så vil vi gerne høre, om du har erfaringer, der minder om ledelse, eller om du har haft en rolle som arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, projektleder eller lignende.

Dekorativt billede - lyserød og cremefarvet sideinddeling på 1920 gange 100 pixel

Anden samtale

Til anden samtalerunde får du ofte en opgave, du skal forberede.

Opgaven giver dig et indblik i, hvad du kommer til at arbejde med i stillingen, og ud fra opgaven skal du holde et oplæg på cirka ti minutter.

Vi vil gerne høre dine tanker om de opgaver, der følger med i rollen som leder. Samtidig giver oplægget os et indtryk af, hvordan du tænker som leder, og de to ting sammen danner afsæt for den videre dialog.

Inden anden samtale skal du udfylde en personprofil og tage en kognitiv test.

Dekorativt billede - cremefarvet og lyserød sideinddeling på 1920 gange 100 pixel
Aarhus Skyline