I Børn og Unge ønsker vi at få et nuanceret billede af dig som kandidat.
Derfor bruger vi test og personprofil mellem første og anden samtalerunde.
Vi er ikke interesseret i at finde dine svage sider - i stedet ser vi testene som et værktøj til dialog, der også giver dig mulighed for at reflektere over, hvordan du er som leder.
De to tests hjælper os med at sikre, at din person og ledelsesstil matcher opgaven og kulturen, så du også kommer til at trives i jobbet.
Inden anden samtalerunde får du en tilbagemelding på dine testresultater.
Den kognitive test - IQ-testen
IQ-screeningstesten fortæller noget om dine forudsætninger for at træde ind i en lederstilling, hvor der er en høj grad af kompleksitet.
Testen er et godt redskab til at forudsige, om en kandidat får succes i et kommende lederjob, men den står ikke alene.
Der er mange andre faktorer, der spiller ind, og derfor bruger vi også en personprofil.
Personprofilen - NEO PI 3
Personprofilen består af en række spørgsmål, som du selv skal besvare, og resultatet vil altid blive drøftet med en rekrutteringskonsulent.
Inden anden samtalerunde får ansættelsesudvalget en tilbagemelding på, hvad testen viser, og vi trækker to referencer for at få et bedre indtryk af, hvordan du er som leder.
Referencerne nuancerer og bekræfter ofte resultatet af personprofilen.