Ny aftale skal sikre renere vand, mindre CO₂ og nye naturområder til glæde for både mennesker og dyr
En ny omlægningsplan for Aarhus Bugt skal sikre mindre kvælstof i vandmiljøet, lavere CO₂-udledning fra lavbundsjorder og mere natur. Planen er udviklet i et bredt samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, kommunerne og Naturstyrelsen.
Lokal Trepart Aarhus Bugt fremlægger nu sin første omlægningsplan. Planen viser vejen til at mindske kvælstof i vandmiljøet, reducere CO₂-udledning fra lavbundsjorder og skabe mere natur. Den rummer både igangværende projekter og nye skitseprojekter – og alle initiativer forudsætter frivillighed og tæt dialog med lodsejerne før de kan blive til konkrete projekter.
”Vi har sat os for at få så meget som muligt ud af de lavbundsjorder, der udleder CO₂. Det handler om at tage de arealer ud af drift, som gør mest skade for klimaet – og i stedet give plads til naturen. På den måde kan vi både bremse udledningerne og skabe mere natur, som vi alle kan få glæde af,” siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og formand for Lokal Trepart Aarhus Bugt.
Den lokale effekt – og det større perspektiv
Omlægningsplanen rummer 60 projekter, heraf 29 lavbundsprojekter og dertil projekter med permanent ekstensivering, vådområder, skovrejsning, minivådområder og øvrige udpegninger, som kan bidrage til at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet. Selv om der ikke er noget krav fra statslig side om at reducere kvælstoftabet fra store dele af det areal, som Lokal Trepart Aarhus Bugt dækker, er ethvert bidrag til reduktion af kvælstoftabet til Aarhus Bugt en gevinst for vandmiljøet.
“Vi har nu taget det første vigtige skridt i en lang proces for et renere havmiljø og en mindre klimapåvirkning, ved især at udtage lavbundsjorde. Vi er enige om, at vi har en stor opgave foran os i den lokale trepart, når vi i 2026 skal lægge planer for mere sammenhængende natur og urørt skov” siger Anne Lund, lokal repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening.
Poul Jakob Bønløkke, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer i Lokal Trepart Aarhus Bugt, tilføjer:
“For os er det afgørende, at omlægningen sker i dialog og på frivillig basis. Når vi sammen finder de jorder, der giver mest mening at tage ud af drift, kan vi både beskytte klimaet og havmiljøet og sikre en landbrugsproduktion, der holder i fremtiden”.
De to perspektiver viser tilsammen styrken i samarbejdet: Klimahensyn, vandmiljø, natur og landbrug kan gå hånd i hånd, når omlægningen sker i fællesskab.
Mens kvælstof- og lavbundsindsatsen har været hovedfokus i denne første version af omlægningsplanen, er trepartens medlemmer enige om, at det næste store fokus bliver naturindsatsen.
Tilsammen er 1.125 hektar lavbundsjord inkl. randarealer udpeget, hvilket både kan gavne klimaet og skabe ny natur. Hvor stor den samlede kvælstofeffekt bliver, afhænger af, hvor mange af projekterne der realiseres, og hvor effektive de er, men alle reduktioner vil gavne vandkvaliteten.
Samtidig er bugten en del af et større sammenhængende havmiljø. Derfor vil også omlægningsplaner fra naboområder bidrage til at forbedre Aarhus Bugt – ligesom Aarhus Bugt-planen vil gavne naboernes farvande.
Fakta
Med aftalerne om et Grønt Danmark har de lokale treparter i hele landet fået til opgave at udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025. Planerne viser vejen til at indfri de nationale mål om:
- Reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet.
- Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder for at mindske CO₂-udledning.
Samtidig vil omlægningsplanens projekter bidrage til mere og sammenhængende natur, hvis de bliver realiseret.
I det fremadrettede arbejde i Lokal Trepart Aarhus Bugt, vil fokus rettes mod udpegning af arealer med stort potentiale for at blive til ny natur eller nye skove, sammenbinde eksisterende natur eller blive til urørte skove.
Lokal Trepart Aarhus Bugt er et nyt samarbejde mellem syv kommuner, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. De syv kommuner, som planen dækker er: Aarhus, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Samsø.
Planen er dynamisk: Den opdateres løbende og kan udvides med nye projekter, hvis nogle af de udpegede områder viser sig umulige af realisere eller hvis nye målsætninger skal opfyldes som det forventes for natur, skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse.