Klimatilpasning kræver fælles handling

Aarhus Byråd har netop vedtaget den nye klimatilpasningsplan 2024-2030. Under titlen “Sammen om et robust blåt og grønt Aarhus” sætter planen rammen for, hvordan byen skal tilpasses de klimaforandringer, vi allerede mærker – og som vil blive endnu tydeligere i årene frem.

"Vejret kan have store konsekvenser for ens hjem og ens hverdag. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for, at konsekvenserne bliver mindst mulige, når uvejret raser. Med planen og de afsatte midler får vi gode konkrete værktøjer. Samtidig skal vi huske på, at kommune, borgere og samarbejdspartnere skal stå sammen og samarbejde i endnu højere grad,” siger rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

En dynamisk plan

Planen er ikke en færdig manual med færdige løsninger. Den er dynamisk og adaptiv. Det betyder, at indsatser prioriteres løbende ud fra risikovurdering og samfundsøkonomi – og at løsningerne tilpasses den viden og de muligheder, der er tilgængelige på det givne tidspunkt.

Men klimatilpasning er ikke kun noget, kommunen kan løse. Dem, der er mest udsatte, må også selv tage del i at finde og realisere løsningerne. Det gælder især i områder, hvor der er risiko for oversvømmelse fra hav, regn eller grundvand.

”Det handler om at skabe plads til vandet der, hvor skaderne ellers vil blive dyrest. Men det betyder også, at aarhusianerne selv skal på banen. Kommunen kan ikke sikre alle, mod alt, alle steder – vi skal finde løsninger sammen, når vi tilpasser til fremtidens klima,” forklarer programleder for klimatilpasning i Teknik og Miljø, Birgit Sønderskov Weber.

12 indsatsområder

Planen er udarbejdet med input fra borgere, organisationer og myndigheder. Den peger i første omgang på 12 indsatsområder, der spænder fra klimatilpasning i midtbyen og langs kysten til vandparkering i det åbne land.

Det er for eksempel:

• Klimakvarter ved Nørreport, hvor innovative løsninger i byrum skal skabe plads til skybrud og styrke bykvaliteten i et tæt bebygget område.
• Egå og Vejlby Fed, hvor lavtliggende boligområder skal tilpasses gennem lokal viden og samarbejde med grundejerne, fordi mange af løsningerne skal findes og finansieres lokalt.
• Vandparkering i Maden ved Borum, hvor en lavbundet ådal kan tilbageholde store mængder regnvand og beskytte både midtbyen og oplandet mod oversvømmelser.

Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i landskabets form og lader naturlige højder, lavninger og vandveje være styrende for, hvor og hvordan vandet håndteres. Ligesom de skaber løsninger, der også giver værdi for byrum, natur og fællesskab.

"Tidligere har vi bygget os hen over vandets veje. Nu skal vi lære at bygge udenom. Og det kræver, at alle tager ansvar – ikke bare som kommune, men som samfund," siger Nicolaj Bang.

Med årlig afrapportering og løbende justeringer vil klimatilpasningen ske i takt med ny viden, ny teknologi og nye muligheder for finansiering. Samtidig er planen en forudsætning for, at Aarhus kan opretholde sin internationale certificering inden for klimaplanlægning.